Salvebehandling af forhudsforsnævring
Forhudsforsnævring (phimosis) er en forsnævring af forhuden, som kan føre til problemer med urinering og infektioner under forhuden.
Baggrund
Flere videnskabelige undersøgelser herunder danske har vist, at man kan behandle børn med forhudsforsnævring (Fig. 1) med påsmøring af binyrebarkhormon-creme og hermed undgå operation.
Resultaterne viser, at ca. 2/3 af børnene opnår et fuldt tilfredsstillende resultat, hvor forhuden kan trækkes tilbage uden besvær. Der er i de samme undersøgelser ikke observeret nogen bivirkninger ved behandlingen, og behandlingen påvirker ikke børnenes egen produktion af binyrebarkhormon.
Behandling
Der behandles med cremen Diproderm 0,05 %, som påsmøres 2 gange dagligt i 4 uger.
Se informationspjece: Salvebehandling af forhudsforsnævring, såfremt du skal igennem denne behandling hos os.