Friklinikken, Region Syddanmark tilbyder forskellige former for undersøgelser, behandlinger og operationer. Du kan blive undersøgt og evt. behandlet/opereret inden for mange forskellige specialer.
Hjertemedicin - hjerte-karsygdomme, såsom hjertekrampe, mislyd ved hjertet, hjerteklapsygdom, hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelse, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol.
Neurologi - ikke akutte neurologiske sygdomme. Her iblandt demens, hovedpine og dissemineret sklerose.
Organkirurgi - der dækker over sygdomme i mavetarmsystemet og indre organer - såsom brok (hernier) og mandlige sterilisationer (vasektomi).
Ortopædkirurgi - såsom kikkertundersøgelser af knæ (arthroskopi), karpaltunnelsyndrom, springfinger, hammertå, skæv storetå (hallux valgus), kuskehånd/kuskefingre (dupuytren), fjernelse af små knuder, skulder- og albuekirurgi.
Urologiske operationer - såsom forhudsforsnævring (phimosis), vandbrok (hydrocele), udposning på sædstrengen (spermatocele), operation for forstørret blærehalskirtel (prostata operation) og kikkertundersøgelse af blæren (cystoscopi).
Tværfaglig smerteklinik - klinik for patienter med kroniske non-maligne smerter.
Fysioterapi - det er vores skulderpatienter, der møder en fysioterapeut.
I menuen til venstre kan du læse mere om de enkelte specialer, som vi beskæftiger os med.
Vi undersøger, behandler og opererer alle hverdage - også eftermiddage og aftener - og engang imellem tager vi en lørdag for at sikre en kort ventetid.
Siden er sidst opdateret 03-07-2019.
Friklinikken, Region Syddanmark | Engparken 1 | 7200 Grindsted | Telefon 76 90 83 50 | Send sikker e-mail til Friklinikken, Region Syddanmark