Hvis du fortryder

En sterilisation er en varig form for prævention. Når sædlederne er skåret over, og enderne er lukket, kan sædcellerne ikke længere komme ud i sædvæsken, og du kan ikke gøre en kvinde gravid ved almindeligt samleje. Operationen er beregnet til at være permanent, og derfor er det vigtigt, at beslutningen er gennemtænkt. Alligevel sker det, at mænd senere i livet fortryder, for eksempel ved et nyt parforhold, efter et dødsfald i familien eller fordi ønsket om børn ændrer sig. Her kan du læse om, hvad du skal overveje før sterilisationen, og hvilke muligheder der findes, hvis du fortryder.

Tænk grundigt over beslutningen

Før du beder om at blive steriliseret, er det en god idé at tænke over din situation nu og i fremtiden. Overvej blandt andet, om du er helt sikker på, at du ikke ønsker flere børn, uanset hvad der sker i dit liv. Tal med din partner om beslutningen, også selv om det er dig, der bestemmer. Tænk over, om din beslutning kan ændre sig, hvis dit parforhold ophører, hvis du får en ny partner, eller hvis noget alvorligt sker med dine børn. Mænd, der er unge, når de bliver steriliseret, og mænd, der ikke har børn, fortryder oftere end andre.

Din egen læge kan rådgive dig om sterilisation og om andre former for prævention. Hvis du er i tvivl, er det bedre at vente med sterilisationen og bruge anden prævention i en periode.

Regler for sterilisation

Enhver mand, der er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. For yngre mænd gælder der særlige regler, og der skal være gode grunde til at gennemføre indgrebet. Reglerne skal sikre, at beslutningen ikke tages forhastet. Din egen læge eller lægen ved forundersøgelsen kan fortælle dig, hvilke regler der gælder for dig.

Kan sterilisationen gøres om?

Det er i nogle tilfælde muligt at genskabe forbindelsen i sædlederne ved en operation, der kaldes refertilisering. Ved operationen syes de overskårne ender af sædlederne sammen igen under mikroskop. Operationen er langt mere omfattende end selve sterilisationen og foregår som regel i fuld bedøvelse. Det er ikke sikkert, at operationen lykkes, og selv hvis der igen kommer sædceller i sædvæsken, er det ikke sikkert, at der opnås en graviditet.

Chancen for, at en refertilisering lykkes, afhænger især af, hvor lang tid der er gået siden sterilisationen. Jo længere tid der er gået, jo mindre er chancen. Kroppen kan med tiden danne antistoffer mod egne sædceller, og sædkanalerne kan blive skadet af tryk, når sædcellerne ikke kan komme ud. Kvindens alder har også stor betydning for chancen for graviditet.

Refertilisering udføres på særlige afdelinger og klinikker. Tal med din egen læge, hvis du overvejer en refertilisering. Lægen kan fortælle om mulighederne, og om du kan blive henvist.

Andre muligheder for at få børn

Hvis en refertilisering ikke er mulig eller ikke lykkes, kan det være muligt at udtage sædceller direkte fra testiklen eller bitestiklen med en tynd nål. Sædcellerne kan derefter bruges til fertilitetsbehandling, hvor et æg befrugtes uden for kroppen, og det befrugtede æg lægges op i livmoderen. Behandlingen foregår på fertilitetsklinikker, og der kan være særlige regler for, hvem der kan få behandlingen i det offentlige sygehusvæsen. Det er også muligt at få fertilitetsbehandling med donorsæd.

Nedfrysning af sæd før sterilisation

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du en dag kunne ønske dig flere børn, kan du overveje at få nedfrosset sæd, før du bliver steriliseret. Nedfrosset sæd kan bruges til fertilitetsbehandling senere. Nedfrysning af sæd foregår på sædbanker og fertilitetsklinikker og er som regel forbundet med en udgift. Tal med din egen læge om mulighederne.

Indtil sterilisationen er sikker

Husk, at sterilisationen ikke virker med det samme. Der er sædceller tilbage i sædlederne efter operationen, og det tager tid, før de er væk. Du skal derfor bruge anden prævention, indtil du har fået svar på den sædprøve, du skal aflevere cirka 4 måneder efter sterilisationen. Først når sædprøven viser, at der ikke er levende sædceller, kan du regne med, at sterilisationen virker. Læs mere i pjecen om sædprøve efter sterilisation.

Sterilisation af kvinder

Nogle par overvejer, om det er manden eller kvinden, der skal steriliseres. Sterilisation af manden er et mindre indgreb, som foregår i lokalbedøvelse, mens sterilisation af kvinden kræver en kikkertoperation i fuld bedøvelse. Begge indgreb er beregnet til at være permanente. Tal med din egen læge om, hvad der passer bedst til jer.

Sterilisation og seksualliv

Mange mænd er bekymrede for, om sterilisationen påvirker deres seksualliv. Sterilisationen ændrer ikke på mængden af mandligt kønshormon, lysten, evnen til at få rejsning eller følelsen ved udløsning. Sædvæsken ser ud som før, fordi langt det meste af væsken dannes i sædblærerne og blærehalskirtlen. Den eneste forskel er, at sædvæsken ikke længere indeholder sædceller.

Har du spørgsmål om sterilisation, er du velkommen til at kontakte Friklinikken i telefontiden, eller tale med din egen læge. Du kan også læse mere om mandlig sterilisation og om risiko ved operationen.