Risiko ved operationen

Operation for navlebrok er et almindeligt indgreb, og de fleste patienter kommer sig uden problemer i løbet af få uger. Som ved enhver operation kan der dog opstå komplikationer. Nogle af dem er ufarlige og går over af sig selv, mens andre kræver behandling. Her har vi samlet de vigtigste risici ved operation for navlebrok, brok i midtlinien og brok i et operationsar, så du kan forberede dig og vide, hvornår du skal reagere.

Blødning og blodansamling

Under operationen standser kirurgen blødningen omhyggeligt, men i timerne efter kan der alligevel sive blod ud i vævet omkring navlen. Det viser sig som blå mærker, der kan brede sig ud over maven og nedad mod lysken i løbet af de første dage. Misfarvningen er ufarlig og forsvinder i løbet af to til tre uger. Hvis der samler sig en større mængde blod under huden, opstår der en blodansamling, som giver en spændt, øm og hævet bule ved såret. Små blodansamlinger opsuges af kroppen, mens store blodansamlinger i sjældne tilfælde skal tømmes. Risikoen er større, hvis du tager blodfortyndende medicin.

Væskeansamling under såret

Efter operation for navlebrok og især efter operation for større brok, hvor der er lagt et net, kan der samle sig klar væske i det hulrum, hvor broksækken lå. En væskeansamling kaldes et serom og føles som en blød, bevægelig hævelse under huden. Det er en hyppig og ufarlig følge af operationen, og væsken bliver som regel opsuget af kroppen i løbet af nogle uger. Kun sjældent er det nødvendigt at tømme væskeansamlingen med en nål. Kontakt os, hvis hævelsen bliver rød, varm og øm, eller hvis du får feber.

Infektion

Navlen er et sted på kroppen, hvor der naturligt findes mange bakterier, og derfor er det vigtigt, at huden er ren før operationen. Infektion i såret opstår hos få patienter og viser sig typisk tre til syv dage efter operationen med rødme, varme, hævelse, tiltagende smerter og eventuelt pus fra såret. Overfladiske infektioner behandles med antibiotika og eventuelt ved at åbne såret lidt, så det kan tømmes. Hvis der er lagt et net, kan nettet meget sjældent blive inficeret. Så kan det være nødvendigt med længere tids behandling eller en ny operation. Rygning, overvægt og sukkersyge øger risikoen for infektion.

Brokket kommer igen

Hos en del af patienterne kommer brokket igen, og risikoen er større ved navlebrok og arbrok end ved lyskebrok. Brokket kan komme igen, hvis vævet ikke heler stærkt nok, hvis bugvæggen belastes for meget i de første uger, eller hvis trykket i maven er højt på grund af overvægt, hoste eller forstoppelse. Ved større brok bruges der et kunststofnet, som mindsker risikoen betydeligt. Hvis du igen mærker en bule ved navlen eller i arret, skal du kontakte din egen læge, som kan henvise dig til en ny vurdering.

Ændret udseende af navlen

Ved operationen forsøger kirurgen at bevare navlen, men den kan efterfølgende se anderledes ud end før. Den kan blive mere flad, mere indtrukket eller ligge lidt skævt. I sjældne tilfælde, hvor huden over et stort brok er meget tynd eller dårligt forsynet med blod, kan det være nødvendigt at fjerne navlen. Det aftaler kirurgen med dig ved forundersøgelsen, hvis det er en mulighed. Arret er de første måneder rødt og fast og bliver gradvist blødere og lysere.

Følelsesløshed og smerter

Huden omkring navlen kan i en periode være følelsesløs eller overfølsom, fordi små hudnerver påvirkes ved operationen. Generne aftager som regel i løbet af nogle måneder. Det er normalt at have ømhed og træk i maven de første uger, især når du rejser dig, hoster eller griner. Hos få patienter varer smerterne ved i længere tid, ofte på grund af irritation omkring sting eller net. Kontakt din egen læge, hvis du har smerter, der ikke aftager.

Skade på tarmen

I broksækken kan der ligge fedtvæv og i sjældne tilfælde en del af tarmen. Kirurgen frilægger broksækken forsigtigt, men meget sjældent kan tarmen blive beskadiget. Hvis det sker, opdages det som regel under operationen og repareres med det samme. Pludselige, kraftige mavesmerter, feber, opkastning eller manglende afføring og luftafgang efter operationen skal altid føre til, at du straks kontakter vagtlæge eller skadestue.

Risici ved bedøvelsen

Operation for navlebrok foregår i fuld bedøvelse eller rygbedøvelse. Efter fuld bedøvelse kan du få ondt i halsen, kvalme eller føle dig træt resten af dagen. Efter rygbedøvelse kan det i de første timer være svært at lade vandet, og nogle få får hovedpine dagen efter. Narkoselægen gennemgår risiciene ved bedøvelsen med dig før operationen.

Blodpropper

Efter en operation er der en lille risiko for blodpropper i benene. Risikoen er størst, hvis du ligger meget stille. Derfor er det vigtigt, at du står op og går rundt allerede på operationsdagen og bevæger dig jævnligt de følgende dage. Hævelse, ømhed og varme i læggen eller pludselig åndenød skal straks føre til lægekontakt.

Sådan kan du selv mindske risikoen

• Hvis du er overvægtig, kan et vægttab før operationen mindske risikoen for infektion og for, at brokket kommer igen.
• Stop med at ryge, eller hold pause i ugerne før og efter operationen.
• Rens navlen grundigt med vand og sæbe aftenen før operationen.
• Undgå tunge løft og hård træning af mavemusklerne de første fire til seks uger.
• Undgå forstoppelse ved at drikke rigeligt og spise fiberrig kost.

Hvornår skal du kontakte os?

Kontakt Friklinikken i telefontiden, din egen læge eller vagtlægen, hvis du får feber, tiltagende rødme, varme og hævelse omkring såret, pus fra såret, eller hvis smerterne bliver kraftigere i stedet for mindre. Læs også om navlebrok og om din udskrivelse.