Friklinikkens historie går tilbage til 2002, hvor klinikken startede på Brædstrup Sygehus som alternativt sted for Vejle Amt at henvise patienter til, der ellers skulle behandles på privathospitaler.
I juni 2006 blev klinikken udvidet med en afdeling på Give Sygehus med et par operationsstuer. Her blev der startet med plastikkirurgi og urinvejskirurgi. Rygoperationer kom til i 2007.
Da amterne blev til regioner fik klinikken lov til at bestå som Friklinik på begge matrikler under navnet: De Vestdanske Friklinikker. Dette i et samarbejde mellem Region Midt og Region Syddanmark.
I løbet af 2009 blev antallet af operationsstuer på Give Sygehus udvidet, og der blev også åbnet en sengeafdeling til rådighed til overnattende patienter.
Smerteklinikken åbnede for patienter i 2010.
I foråret 2011 besluttede Region Midt og Region Syddanmark at ophøre samarbejdet om De Vestdanske Friklinikker pr. 1/10 2011.
Region Syddanmark besluttede at fortsætte klinikken i Give under navnet: Friklinikken, Region Syddanmark. Der foretages samtidig en større udbygning af Friklinikken.
Diagnostisk Center bestående af Neurologisk og Reumatologisk ambulatorier blev etableret i 2013.
I 2014 kom Hjertemedicinsk ambulatorium til.
Vi er i dag en offentlig selvstændig klinik under Region Syddanmark - der bor til leje på Give Sygehus.
I foråret 2016 besluttede Regionsrådet i Region Syddanmark som led i et spareforlig at Give Sygehus skal lukke i starten af 2018. Friklinikken skal derfor flytte matrikel til Gridsted Sygehus, hvor vi fortsætter med at undersøge og behandle patienter som vi gør i dag.
Friklinikken har mulighed for at køre mange af samme type operationer og behandlinger igennem pr. dag.
Vi kan let omstille os, hvis ventelisterne/behovet ændrer sig, da vi er en lille organisation.
Siden er sidst opdateret 06-12-2016.
Friklinikken, Region Syddanmark | Agerbølvej 2B | 7323 Give | Telefon 76 90 83 50 | Send sikker e-mail til Friklinikken, Region Syddanmark