Øvelsesprogram: Stivgørende operation (Instrumenteret og Uinstrumenteret dese)

Dette øvelsesprogram er til dig, der har fået foretaget en stivgørende operation i lænden i Friklinikken, enten med skruer og stænger (instrumenteret) eller uden (uinstrumenteret). Efter en stivgørende operation skal knoglen have ro til at vokse sammen. Derfor er genoptræningen bygget op i faser, hvor du de første tre måneder træner gang og blide øvelser, og først derefter gradvist øger træningen af ryg- og mavemusklerne. Fysioterapeuten gennemgår programmet med dig under indlæggelsen. Følg altid de råd, du har fået af fysioterapeuten, hvis de afviger fra det, der står her.

Det vigtigste i den første tid

• Gå ture flere gange om dagen, og øg distancen gradvist. Gang er den bedste træning i den første tid.
• Undgå tunge løft, foroverbøjning med vrid og langvarig siddende stilling de første tre måneder.
• Skift ofte stilling mellem at gå, stå, sidde og ligge.
• Undlad at ryge, fordi nikotin hæmmer knoglens sammenvoksning.
• Øvelserne må gerne give en let ømhed, men de må ikke give stærke eller udstrålende smerter. Gør bevægelsen mindre, eller stop øvelsen, hvis smerterne øges.

Fase 1: De første seks uger

Øvelserne laves liggende på ryggen med bøjede knæ og fødderne i underlaget. Gentag hver øvelse nogle gange, for eksempel 5 til 10 gange, flere gange om dagen, så længe det ikke øger smerterne.

1. Vejrtrækning
Læg hænderne på maven. Træk vejret roligt ind gennem næsen, så maven hæver sig, og pust langsomt ud gennem munden. Øvelsen hjælper dig med at slappe af og er god at bruge, når smerterne er generende.

2. Ankelpumpe
Bevæg fødderne op og ned i anklerne. Øvelsen fremmer blodcirkulationen i benene og bør laves mange gange om dagen i den første tid.

3. Dyb mavemuskel
Træk navlen let ind mod rygsøjlen uden at holde vejret og uden at bevæge ryggen. Hold spændingen i nogle sekunder, mens du trækker vejret roligt, og slip igen. Brug spændingen, når du rejser dig, sætter dig eller vender dig i sengen.

4. Benstræk
Lig på ryggen. Stræk det ene ben langsomt ud langs underlaget, og bøj det igen. Skift ben. Hold lænden rolig under hele bevægelsen.

5. Knæ udad
Lad det ene knæ falde lidt ud til siden, mens foden bliver i underlaget, og før det tilbage. Skift ben. Bækkenet skal ligge stille.

Sådan kommer du op og ned

Når du skal ud af sengen, så bøj knæene, rul om på siden som én samlet enhed, sæt benene ud over sengekanten og skub dig op til siddende med armene. Når du skal i seng, gør du det i omvendt rækkefølge. Undgå at sætte dig direkte op fra rygliggende, fordi det belaster ryggen.

Fase 2: Seks uger til tre måneder

Fortsæt med øvelserne fra fase 1, og øg gåturene. Mange går nu længere ture uden pauser, og hverdagens gøremål bliver lettere. Ryggen skal dog stadig skånes for tunge løft og vrid. Du kan begynde at træne i stående stilling, gerne foran et spejl, så du kan se, at ryggen holdes lige:

6. Tåhævning
Stå med let støtte ved et bord. Gå op på tæerne, og sænk langsomt igen. Øvelsen styrker læggene og træner balancen.

7. Knæbøjning med lige ryg
Stå med let støtte, og bøj forsigtigt i knæ og hofter, som om du skal sætte dig, mens ryggen holdes lige. Rejs dig igen. Bøj kun så langt, som det er behageligt.

8. Balance
Stå med let støtte, og løft det ene ben lidt fra gulvet. Hold et øjeblik, og skift ben. Når det går sikkert, kan du prøve at holde balancen lidt længere eller med mindre støtte.

Hverdagsstillinger

Sid kun kortere tid ad gangen i de første måneder, og rejs dig og gå lidt rundt, før ryggen bliver træt. Brug en stol med god ryglæn og armlæn, så du kan skubbe dig op med armene, og undgå lave, bløde sofaer. Når du skal tage noget op fra gulvet, så gå ned i knæ med lige ryg, eller brug en gribetang. Drej hele kroppen ved at flytte fødderne i stedet for at vride i ryggen. En toiletforhøjer og en strømpepåtager kan gøre hverdagen lettere, så du undgår at bøje dig langt frem.

Hvor meget og hvor ofte?

Det er bedre at træne lidt ofte end meget sjældent. Start med det antal gentagelser, du kan lave uden flere smerter, og øg langsomt fra uge til uge. Bliver ryggen mere øm dagen efter, så skru lidt ned og byg op igen i et roligere tempo. Gåturene er en vigtig del af træningen hver dag, også når du har travlt.

Fase 3: Efter tre måneder

Efter omkring tre måneder kan træningen af ryg- og mavemuskler øges efter aftale med fysioterapeuten eller lægen. Det kan for eksempel være bækkenløft, øvelser på hænder og knæ og træning på kondicykel. Svømning kan ofte genoptages, når såret er helet, og du har aftalt det. Det tager typisk et år, før knoglen er helt vokset sammen, så øg belastningen i et roligt tempo.

Kontakt os, hvis

• øvelserne giver tiltagende smerter, der ikke aftager igen, når du hviler
• du får nye smerter, der stråler ned i benene, nye føleforstyrrelser eller nedsat kraft
• du er i tvivl om, hvornår du må øge træningen

Henvendelse

Har du spørgsmål til øvelserne, er du velkommen til at kontakte Kirurgisk ambulatorium på hverdage mellem kl. 8.00 og 15.00 på telefon 7690 8312. Læs også patientinformationen om stivgørende operation.