Cystoskopi - kikkertundersøgelse af blæren

Denne pjece er til dig, der skal have foretaget en kikkertundersøgelse af blæren, en cystoskopi, i Friklinikken. Læs informationen igennem, så du ved, hvad der skal ske, og hvad du skal være opmærksom på bagefter.

Hvad er en cystoskopi?

Blæren er et hult organ, der opsamler urinen fra nyrerne, indtil den tømmes gennem urinrøret. Cystoskopi er en undersøgelse af blærens indre ved hjælp af en tynd kikkert. Formålet er at se, om der er forandringer i blæren, for eksempel som årsag til blod i urinen, hyppige blærebetændelser eller gener ved vandladningen. Ved undersøgelsen kan lægen se slimhinden i blæren og urinrøret og vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelser eller behandling.

Hvornår laves undersøgelsen?

Lægen kan anbefale en cystoskopi, hvis du har:

• set blod i urinen, eller der er fundet blod i en urinprøve,
• haft gentagne blærebetændelser,
• smerter i blæren eller ubehag ved vandladning uden kendt årsag,
• problemer med at tømme blæren, eller hvis lægen vil kontrollere blæren efter en tidligere behandling.

Undersøgelse i fuld bedøvelse

De fleste cystoskopier laves i lokalbedøvelse med en bøjelig kikkert, som beskrevet i denne pjece. Skal der tages vævsprøver, eller er der behov for en større undersøgelse, kan den i nogle tilfælde foregå i fuld bedøvelse. I så fald får du særskilt besked og materiale om bedøvelse, faste og medicin.

Forundersøgelse og mødetid

Du indkaldes, når din egen læge har sendt os en henvisning. Undersøgelsen laves ofte ved samme besøg, hvor du taler med lægen. Hvis den tid, du har fået, passer dig dårligt, så ring senest en uge før og få en ny tid. Det er vigtigt, at du overholder din mødetid af hensyn til de andre patienter og vores planlægning.

Forberedelse

• Du skal aflevere en urinprøve, inden undersøgelsen begynder. Mød derfor med fuld blære.
• Du kan spise og drikke som normalt, og du kan tage din sædvanlige medicin.
• Fortæl os, hvis du har feber eller symptomer på blærebetændelse, som svie og hyppig vandladning, før undersøgelsen.
• Fortæl lægen, hvis du tager blodfortyndende medicin, eller hvis du er overfølsom over for lokalbedøvelse.

Det skal du have med

Medbring en liste over den medicin, du tager, og eventuelle papirer fra din egen læge. Tag gerne et par ekstra trusser eller et trusseindlæg med, da der kan komme lidt væske og cremerester fra urinrøret efter undersøgelsen.

Sådan foregår undersøgelsen

Du ligger på en briks. Huden omkring urinrørsåbningen vaskes af med desinficerende væske, og der sprøjtes lokalbedøvende creme op i urinrøret. Cremen virker også smørende og desinficerende. Lægen fører derefter en tynd, bøjelig kikkert ind gennem urinrøret til blæren. Blæren fyldes med lidt sterilt vand, så lægen kan se blærens indre fra alle vinkler på en skærm. Du kan mærke trang til at lade vandet, mens blæren fyldes, men det går over, når undersøgelsen er slut.

Undersøgelsen gør ikke ondt, men kan være forbundet med kortvarigt ubehag. Mænd mærker ofte mest, når kikkerten passerer blærehalskirtlen, og det hjælper at slappe af i bækkenbunden og trække vejret roligt. Selve undersøgelsen tager 5 til 10 minutter. Du skal dog regne med at være i Friklinikken ½ til 1 time, da der kan være andre undersøgelser, som bliver nødvendige.

Efter undersøgelsen

Du kan tage hjem kort tid efter undersøgelsen og selv køre bil. Der kan være svie og let blødning de første gange, du lader vandet. Det er normalt og går over af sig selv. Drik mindst 1,5 liter væske resten af dagen, da det er med til at forebygge blærebetændelse. Du kan gå på arbejde og leve, som du plejer, allerede samme dag eller dagen efter. Undgå dog karbad og svømning samme dag, og vent med samleje, til svien er forsvundet. Har du behov for det, kan du tage almindelig smertestillende medicin som paracetamol.

Hvis du får blærebetændelse

Får du symptomer på blærebetændelse i dagene efter undersøgelsen, for eksempel svie ved vandladning, hyppig vandladning, ildelugtende urin eller feber, skal du kontakte din egen læge for at få behandling.

Svar på undersøgelsen

Lægen fortæller dig som regel om resultatet af undersøgelsen med det samme. Er der taget vævsprøver, eller er der brug for andre undersøgelser, aftaler lægen med dig, hvordan og hvornår du får svar, og hvad der videre skal ske. Din egen læge får besked om resultatet. Findes der forandringer, der skal behandles, fortæller lægen dig om mulighederne, og om behandlingen kan foregå i Friklinikken, eller om du skal henvises til et sygehus.

Særligt for bloddonorer

Hvis du får foretaget undersøgelsen i fuld bedøvelse og får taget vævsprøver fra blæren, skal du som bloddonor holde et halvt års pause.

Søg læge, hvis

• du får feber eller kulderystelser efter undersøgelsen,
• blødningen tiltager, eller der kommer klumper i urinen,
• du ikke kan lade vandet, selv om blæren føles fuld.

Henvendelse

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om noget, er du velkommen til at ringe til os på telefon 7690 8350 på hverdage mellem kl. 8.00 og 15.00. Uden for telefontiden kan du kontakte din egen læge eller lægevagten.