Forstoppelse

Forstoppelse er et meget almindeligt problem. Ca. 20 % af befolkningen har forstoppelse, og det påvirker i høj grad livskvalitet og velbefindende. Mange af de lægemidler, der bruges mod kroniske smerter, kan give forstoppelse, og derfor er det noget, vi i Smerteklinikken spørger til og gerne vil hjælpe dig med at forebygge. Denne pjece fortæller, hvordan du kan holde maven i gang, og hvad du kan gøre, hvis du alligevel får forstoppelse.

Symptomer på forstoppelse

• hård eller knoldet afføring
• tre eller færre gange afføring om ugen, eller færre gange end du normalt har
• en oplevelse af, at tarmen ikke bliver tømt ordentligt
• besvær med at komme af med afføringen og smerter ved afføring
• oppustethed, kvalme og utilpashed
• hård og udspilet mave og kolikagtige mavesmerter

Mulige årsager

Forstoppelse har ofte flere årsager på én gang. Det kan være en kost med for få fibre, et lille væskeindtag, nedsat fysisk aktivitet og selve de kroniske smerter, som gør, at man bevæger sig mindre og måske har uregelmæssige måltider. Hertil kommer medicin.

Medicin og kosttilskud, der kan give forstoppelse, er blandt andet:

• morfin og andre stærkt smertestillende lægemidler af morfintypen
• medicin mod depression, som også bruges mod nervesmerter
• medicin mod epilepsi, som også bruges mod nervesmerter
• anden medicin, for eksempel muskelafslappende medicin og medicin mod Parkinsons sygdom
• kosttilskud som for eksempel jernpræparater

Får du morfinlignende smertestillende medicin, vil du næsten altid have brug for et afføringsmiddel fra starten af behandlingen. Det aftaler vi med dig, når behandlingen begynder.

Hvorfor giver smertestillende medicin forstoppelse?

Morfinlignende lægemidler virker ikke kun i hjernen og rygmarven, men også på nerverne i tarmvæggen. Her bremser de tarmens bevægelser, så indholdet bevæger sig langsommere gennem tarmen. Jo længere tid afføringen bliver i tarmen, jo mere vand bliver der suget ud af den, og jo hårdere bliver den. Mange af de andre bivirkninger fra smertestillende medicin, som træthed og kvalme, aftager ofte, når kroppen har vænnet sig til medicinen. Det gør forstoppelsen som regel ikke. Derfor er det vigtigt, at du forebygger den, så længe du er i behandling.

Forstoppelse kan i sig selv give smerter og ubehag i maven og ryggen og forstyrre både appetit og søvn. At holde maven i gang er derfor en vigtig del af din smertebehandling og ikke en bagatel.

Hold øje med din mave

Læg mærke til, hvor ofte du har afføring, og hvordan den er. Notér det gerne i en periode, når du starter på ny medicin, eller når dosis bliver ændret. Så kan du og vi hurtigt se, om der er brug for at sætte ind, før forstoppelsen bliver et problem.

Hvad kan du selv gøre?

• Spis fiberrig kost, for eksempel groft brød, havregryn, grøntsager og frugt. Følg de officielle kostråd, som anbefaler 25-35 g kostfibre om dagen.
• Spis regelmæssige måltider. Tarmen arbejder bedst, når den får mad på nogenlunde faste tidspunkter.
• Drik rigeligt, gerne vand, mindst 1½-2 liter om dagen, medmindre din læge har givet dig andre råd.
• Vær fysisk aktiv. Bevægelse stimulerer tarmens bevægelser, og selv en daglig gåtur gør en forskel. Brug gerne de øvelser, du har fået af fysioterapeuten.

Gode toiletvaner

• Gå på toilettet regelmæssigt, og gå når trangen melder sig. Udsæt det ikke.
• Giv dig tid og ro til toiletbesøget.
• Sid i den naturlige stilling for at komme af med afføringen: Sid midt på toilettet, brug eventuelt en skammel under fødderne, så du kan bøje i hofteleddet, ret dig op og svaj let i ryggen.

Behandling med afføringsmidler

Rækker kost, væske og motion ikke, kan det være nødvendigt med afføringsmidler. Der findes to hovedgrupper:

• Afføringsmidler, der virker på tarmindholdets sammensætning og mængde, for eksempel magnesia, Movicol og Lactulose. Ved overdosering kan der forekomme diarré, mavekneb, kvalme og opkastning.
• Afføringsmidler, der virker på tarmens bevægelser, for eksempel Toilax og Laxoberal. Ved overdosering kan der forekomme diarré, mavekneb og kvalme.

Det kan være nødvendigt at kombinere to afføringsmidler, som regel ét fra hver gruppe. Tal med lægen eller sygeplejersken i Smerteklinikken om, hvad der passer til dig, og følg altid vejledningen på pakningen.

HUSK (loppefrøskaller) er kostfibre, som øger vandindholdet i afføringen og derved stimulerer tarmens bevægelser. Det kan være et godt supplement til den daglige kost, især hvis du ikke får ret mange kostfibre. Husk at drikke ekstra, når du tager HUSK.

Hvornår skal du søge læge?

Fortsætter forstoppelsen på trods af den behandling, der er beskrevet i denne pjece, anbefaler vi, at du kontakter din egen læge. Det gælder også, hvis du får blod i afføringen, hvis dine afføringsvaner ændrer sig uden en forklaring, eller hvis du får stærke mavesmerter, kaster op eller slet ikke kan komme af med luft og afføring. Så skal du søge læge med det samme.

Henvendelse

Har du spørgsmål om forstoppelse i forbindelse med din behandling i Smerteklinikken, er du velkommen til at kontakte os på hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00 på telefon 7690 8350.