Prednisolon

Denne pjece er til dig, der skal i behandling med prednisolon i Reumatologisk ambulatorium i Friklinikken. Her kan du læse, hvad medicinen gør, hvordan du tager den, hvilke bivirkninger der kan forekomme, og hvordan du selv kan forebygge dem. Den præcise dosis og nedtrapningsplan for netop dig får du af lægen. Gem pjecen, så du kan slå op i den senere.

Hvad er prednisolon?

Prednisolon er et binyrebarkhormon, også kaldet kortikosteroid eller "kortison". Det ligner et hormon, som kroppen selv danner i binyrerne. I højere doser dæmper prednisolon betændelse og immunsystemets aktivitet effektivt og hurtigt. Derfor bruges det ved mange gigt- og bindevævssygdomme, for eksempel leddegigt, muskelgigt (polymyalgia rheumatica) og karbetændelse. Ofte mærkes virkningen allerede efter få dage. Prednisolon bruges tit i en periode, mens anden langsomt virkende gigtmedicin når at virke.

Sådan tager du medicinen

• Tag tabletterne om morgenen sammen med morgenmaden. Det svarer til kroppens egen døgnrytme og mindsker risikoen for søvnbesvær.
• Tag præcis den dosis, lægen har ordineret, og følg den plan for nedtrapning, du får.
• Stop aldrig pludseligt med prednisolon, hvis du har taget det i mere end et par uger. Kroppens egen produktion af binyrebarkhormon bliver nedsat under behandlingen og skal have tid til at komme i gang igen. Derfor skal dosis trappes langsomt ned.
• Har du glemt en dosis, så tag den, så snart du kommer i tanke om det samme dag. Tag aldrig dobbelt dosis.

Mulige bivirkninger

Bivirkningerne afhænger af dosis og af, hvor længe du tager medicinen. Ved kort tids behandling er bivirkningerne som regel få. Mange oplever øget appetit, og vægten kan stige. Nogle får søvnbesvær, humørsvingninger eller føler sig rastløse. Ved længere tids behandling kan prednisolon give højere blodsukker, højere blodtryk, tyndere hud og blå mærker, øget risiko for infektioner, grå stær og knogleskørhed. Lægen følger dig med kontroller og blodprøver, så bivirkninger kan opdages og behandles i tide. Målet er altid at bruge den laveste dosis, der holder sygdommen i ro.

Forebyg knogleskørhed

Prednisolon kan gøre knoglerne skøre ved længere tids behandling. Du får derfor ofte kalk- og D-vitamintilskud, og hos nogle er det nødvendigt med egentlig medicin mod knogleskørhed. Lægen vurderer, om du skal have foretaget en knoglescanning. Du kan selv styrke knoglerne ved at være fysisk aktiv hver dag, ikke ryge og kun drikke lidt alkohol.

Blodsukker og blodtryk

Har du sukkersyge, kan prednisolon få blodsukkeret til at stige, og det kan være nødvendigt at justere din sukkersygebehandling i perioden. Mål dit blodsukker oftere, og tal med din egen læge. Blodtrykket kan også stige, og det bør måles jævnligt under længere tids behandling.

Infektioner, operationer og anden medicin

Under behandling med prednisolon kan tegnene på en infektion være mindre tydelige, og infektioner kan blive mere alvorlige. Kontakt din egen læge ved feber eller tegn på infektion, og fortæl, at du tager prednisolon. Skal du opereres, eller bliver du alvorligt syg, kan der være behov for ekstra binyrebarkhormon, så fortæl altid læger og tandlæger, at du er i behandling. Gigtmedicin af typen NSAID, for eksempel ibuprofen, øger sammen med prednisolon risikoen for mavesår, så brug dem kun efter aftale med lægen.

Kost og motion

Fordi prednisolon øger appetitten, er det en god idé at spise sundt og varieret med masser af grøntsager og begrænse sukker, fede madvarer og salt, så vægten holdes stabil. Daglig fysisk aktivitet, for eksempel gåture, styrker både knogler og muskler og modvirker vægtøgning. Spørg gerne fysioterapeuten om råd til træning, som passer til din gigtsygdom.

Graviditet og amning

Prednisolon kan i mange tilfælde bruges under graviditet og amning, men det skal altid aftales med lægen. Planlægger du at blive gravid, eller er du blevet gravid under behandlingen, så kontakt lægen, så behandlingen kan tilrettelægges.

Kontrol i ambulatoriet

Du bliver fulgt med kontroller i Reumatologisk ambulatorium, hvor lægen vurderer, hvordan sygdommen og medicinen virker, og hvordan nedtrapningen skal fortsætte. Tag gerne en liste over al din medicin med til kontrollerne, og skriv dine spørgsmål ned på forhånd. Fortæl om eventuelle bivirkninger, også selvom de virker små. Får du prednisolon i længere tid, kan du få et kort eller en seddel, som fortæller, at du er i behandling med binyrebarkhormon. Bær det gerne på dig, så sundhedspersonale kan se det, hvis du bliver akut syg.

Kontakt os eller din egen læge, hvis

• du får feber eller tegn på en infektion
• du får mavesmerter, sort afføring eller kaster blod op
• du bliver meget tørstig, tisser meget eller får synsforstyrrelser
• du får det dårligt, bliver svimmel eller meget træt under nedtrapningen
• du er i tvivl om, hvordan du skal tage medicinen

Henvendelse

Har du spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at ringe til Friklinikken på telefon 7690 8350 i telefontiden kl. 8.00 - 15.00. Uden for telefontiden kan du kontakte din egen læge eller lægevagten.