Pårørende til smertepatient

Denne pjece er til dig, der er pårørende til et menneske med kroniske smerter, som er i forløb i Smerteklinikken. Du kan være ægtefælle eller samlever, forælder, voksent barn, søskende, kollega eller ven. Kroniske smerter påvirker ikke kun den, der har ondt, men også de nærmeste, og vi ved, at du som pårørende er en vigtig del af et godt forløb.

At stå tæt på et menneske med smerter

Det er helt naturligt at reagere følelsesmæssigt, når en, du holder af, har kroniske smerter. Mange pårørende fortæller, at det slider at være vidne til lidelse, især når behandlingen er langvarig og ikke altid giver den ønskede virkning. Måske kender du følelsen af at stå på sidelinjen uden at kunne gøre noget, der rigtig hjælper, og af at håb og afmagt skifter plads igen og igen.

Som pårørende har du ligesom den smerteramte brug for omsorg, forståelse og plads til at dele det, der er svært. Måske kan du genkende nogle af de følelser, der ofte opstår:

• Afmagt. Du støtter, hjælper og forsøger at forstå, men smerterne forsvinder ikke. Har du fulgt med i mange behandlinger og håbet på bedring, der kun varede kort eller udeblev, kan det være svært at bevare håbet.
• Frustration. Smerterne kan ændre fælles planer, drømme, roller og forventninger. Aftaler må aflyses, og det kan føles, som om smerterne styrer det hele.
• Spændinger og konflikter. Når smerterne fylder meget, påvirker det humør, energi og overskud. Den smerteramte kan presse sig selv for hårdt eller trække sig fra aktiviteter og samvær, og begge dele kan skabe misforståelser og afstand.

Kroniske smerter er usynlige

Kroniske smerter kan ikke ses udefra, og de svinger ofte fra dag til dag. Det kan være svært at forstå, at den, du holder af, kan klare en tur i byen den ene dag og knap kan komme ud af sengen den næste. Det betyder ikke, at smerterne er indbildte. Ved langvarige smerter bliver nervesystemet mere følsomt, og smerten påvirkes af søvn, stress, bekymringer og aktivitet. Jo mere I begge ved om kroniske smerter, jo lettere bliver det at forstå hinanden.

Hjælp uden at overtage

Mange pårørende forsøger at skåne den smerteramte ved at tage over, tilpasse sig og holde igen med egne behov. Det sker af omsorg og kærlighed. Men det kan betyde, at du står alene med mere ansvar, og at den smerteramte uden at ville det mister ansvaret for at håndtere sine egne smerter, så smerterne kommer til at fylde endnu mere. Det er en svær balance at hjælpe uden at overtage.

Et godt råd er at lade være med at påtage dig behandlerrollen. Lyt til den smerteramte uden at komme med for mange gode råd og formaninger. Spørg hellere, hvad der vil være en hjælp, og respektér, at det er den smerteramte selv, der har hovedansvaret for at bruge de redskaber, der arbejdes med i Smerteklinikken.

Tal sammen

Når både du og den smerteramte er pressede, kan det være svært at tale åbent uden at såre hinanden. Måske holder du noget tilbage for at skåne, eller siger ting i frustration, som ikke helt dækker det, du egentlig føler. Det kan hjælpe at være nysgerrig i stedet for at drage konklusioner, og at lytte, også når det er svært. Aftal gerne et tidspunkt, hvor I taler om, hvordan I hver især har det, så det ikke kun er smerterne, der bestemmer samtalen.

Find en ny vej sammen

Kroniske smerter ændrer vilkårene for jer begge. Det kan betyde, at I må finde nye måder at være sammen på, nye rytmer, nye roller og nye forventninger til hinanden. Gør så vidt muligt ting sammen, der giver jer glæde og værdi, og som slet ikke handler om smerterne. Lav eventuelt en liste over ting, I kan gøre sammen på de dage, hvor den smerteramte har det dårligt, så dagene ikke kun bliver aflysninger.

Du er også vigtig

Midt i alt det svære er det let at glemme sig selv. Men din trivsel betyder noget, både for dig og for den, du holder af. Det er i orden at sige fra og at have brug for pauser. At sætte grænser er ikke det samme som at svigte, men en måde at passe på dig selv og på jeres forhold. Hold fast i dine egne interesser og i kontakten til venner og familie, og søg hjælp hos din egen læge, hvis du selv mærker, at du bliver presset.

Hvad kan du bruge Smerteklinikken til?

Vi opfordrer altid patienterne til at have en pårørende med til den første samtale i Smerteklinikken. Det er en god hjælp at være to til at høre, hvad der bliver sagt, og du får samtidig selv viden om kroniske smerter og om behandlingen. Som pårørende kan du også have gavn af de redskaber, der arbejdes med i forløbet, for eksempel stresshåndtering, aktive valg og fokus på det, der giver livet værdi.

Har du spørgsmål om forløbet, er du velkommen til at deltage i samtalerne, når den smerteramte ønsker det. Af hensyn til tavshedspligten kan vi kun give oplysninger om patientens behandling, når patienten har givet samtykke til det.

Henvendelse

Du er velkommen til at kontakte Smerteklinikken på hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00 på telefon 7690 8350, hvis du har spørgsmål. Du kan også tage dine spørgsmål med til en af samtalerne, når du deltager sammen med den smerteramte.