Abstinenser

Dette informationsark er til dig, der i samarbejde med Smerteklinikken skal nedtrappe eller stoppe med et lægemiddel. Nedtrapning eller ophør af lægemidler som for eksempel morfin og andre opioider, medicin mod epilepsi, der bruges mod nervesmerter, og medicin mod depression kan give abstinenser. Her kan du læse, hvad abstinenser er, hvordan de kan opleves, og hvad du selv kan gøre for at komme igennem perioden.

Hvorfor nedtrappe?

Medicin mod kroniske smerter skal ses som en midlertidig hjælp. Hvis en behandling ikke giver den ønskede virkning, hvis bivirkningerne er for store, eller hvis du gennem dit forløb har fået andre redskaber til at håndtere smerterne, aftaler lægen og du, at medicinen skal trappes ned. Mange oplever, at de får det bedre, når de kommer ud af en behandling, der ikke virkede efter hensigten: de bliver mindre trætte, får bedre hukommelse og koncentration og får mere overskud i hverdagen.

En nedtrapning sker altid gradvist og efter en plan, som du får udleveret. Du må ikke selv stoppe brat eller springe trin over, og du må ikke tage ekstra doser undervejs uden aftale med Smerteklinikken.

Hvad er abstinenser?

Abstinenser er en samling symptomer, der kan forekomme ved nedtrapning eller ophør af et afhængighedsskabende lægemiddel efter nogen tids indtagelse. Abstinenserne skyldes, at centralnervesystemet har indstillet sig på en regelmæssig påvirkning af medicinen. Når påvirkningen bliver mindre eller forsvinder, skal kroppen finde en ny balance, og det giver symptomer.

Abstinenserne er i sig selv ikke livsfarlige. De kan dog vare ved over en længere periode, men hyppigheden og intensiteten aftager gradvist. Det er vigtigt at vide, at abstinenser er en forventelig reaktion og ikke et tegn på, at noget er galt, eller at du ikke kan klare dig uden medicinen.

Symptomer

Det er meget individuelt, hvilke symptomer man får, og hvor stærke de er. Nogle mærker næsten ingenting, mens andre har det dårligt i en periode. Typiske symptomer kan være:

• hovedpine, der kan opleves som stød i hovedet
• svedeture, kulderystelser og rindende næse
• store pupiller og tåreflåd
• søvnløshed og rastløshed
• mavesmerter, kvalme og diarré
• slaphed, muskel- og ledsmerter

Derudover kan der opleves symptomer som høj puls, feber, migræneanfald, tankemylder, nervøsitet, indre uro, tristhed, angst og nedtrykthed. Symptomerne kommer gerne i kortvarige bølger. De kan være meget ubehagelige og kan endda opleves dramatiske, men de går over igen.

Mange oplever også, at smerterne i en periode føles stærkere, når medicinen trappes ned. Det skyldes ofte selve abstinenserne og ikke, at din sygdom er blevet værre. Det er derfor vigtigt at holde fast i planen og tale med os, før du ændrer noget.

Der findes lægemidler, som kan afhjælpe en del af symptomerne. Om det er relevant for dig, er en lægelig vurdering, som du kan tale med lægen eller sygeplejersken om.

Hvad kan du selv gøre?

• Lav åndedræts- og afspændingsøvelser, for eksempel dem du har lært på smertehåndteringsholdet.
• Hold dig beskæftiget. Det kan aflede tankerne fra abstinenssymptomerne.
• Bevæg dig, for eksempel ved at gå en tur. Det hjælper kroppen til at danne endorfiner, som er kroppens eget smertestillende stof.
• Drik godt med vand. Det hjælper kroppen med at komme af med affaldsstoffer.
• Spis regelmæssigt, også selvom appetitten er lille.
• Hold fast i en god døgnrytme, og gå i seng og stå op på faste tidspunkter, selvom søvnen er urolig.

Sådan foregår nedtrapningen

Lægen lægger sammen med dig en plan for, hvor meget dosis skal sænkes ad gangen, og hvor længe du skal blive på hvert trin. Planen tager hensyn til, hvilket lægemiddel det drejer sig om, hvor længe du har taget det, og hvordan du reagerer undervejs. Sygeplejersken følger dig gennem forløbet og kan, hvis abstinenserne er for svære, aftale med lægen, at du bliver lidt længere på et trin, før næste nedsættelse.

Det kan være en god idé at føre en lille dagbog under nedtrapningen, hvor du noterer dosis, søvn, smerter og eventuelle abstinenssymptomer. Så kan du selv se, at symptomerne kommer og går, og vi har et godt grundlag for at justere planen sammen med dig.

Kontakt os, hvis

• abstinenserne er så voldsomme, at du ikke kan klare din hverdag
• du får det psykisk meget dårligt, bliver meget nedtrykt eller får tanker om ikke at ville leve
• du er i tvivl om, hvordan du skal tage din medicin efter planen
• du overvejer selv at tage ekstra medicin eller at gå tilbage til en tidligere dosis

Dine pårørende

Informér gerne dine nærmeste om, hvad der kan vente dig. Tal også med dem om, hvordan du har det under nedtrapningen, og hvad de eventuelt kan hjælpe med. Det kan være en stor støtte, at nogen ved, hvorfor du er urolig eller sover dårligt i en periode.

Henvendelse

Har du spørgsmål til din nedtrapning, eller er abstinenserne svære at klare, er du velkommen til at kontakte Smerteklinikken på hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00 på telefon 7690 8350. Vi vil hellere høre fra dig én gang for meget end én gang for lidt. Uden for telefontiden kan du kontakte din egen læge eller lægevagten, og er det akut, skal du ringe 112.