Følger efter hjernerystelse/hovedtraume

Denne pjece er til dig, der har gener efter en hjernerystelse eller et andet slag mod hovedet, og som er henvist til Hjerne- og Nervesygdomme ambulatorium i Friklinikken. Den forklarer, hvilke følger der kan opstå, hvordan de typisk udvikler sig, og hvad du selv kan gøre for at komme dig.

Hvad er en hjernerystelse?

En hjernerystelse er en let hjerneskade, som opstår, når hovedet får et slag, eller når hovedet bliver kastet hurtigt frem og tilbage, for eksempel ved et fald, et trafikuheld eller under sport. Hjernen bliver rystet inde i kraniet, og det påvirker midlertidigt den måde, hjernecellerne fungerer på. En hjernerystelse kan ikke ses på en skanning, men den kan give en lang række symptomer. Man behøver ikke at have været bevidstløs for at have haft en hjernerystelse.

Almindelige følger

De fleste får symptomer i de første dage og uger efter skaden. Det er helt normalt, og det er ikke et tegn på varig skade. Følgerne kan være:

• hovedpine og trykken i hovedet,
• træthed og behov for mere søvn eller dårligere søvn,
• svimmelhed og balanceproblemer,
• besvær med at koncentrere sig og huske,
• følsomhed over for lys og lyd,
• irritabilitet, nedtrykthed eller øget sårbarhed,
• nakkesmerter og ømhed i musklerne omkring nakke og skuldre.

Hvordan går det typisk?

Hos de fleste aftager symptomerne gradvist i løbet af nogle dage til få uger, og de bliver helt raske. Hos en mindre del varer generne længere, nogle gange i flere måneder. Det kan være svært at holde ud, men også langvarige gener bliver for de fleste bedre med tiden, særligt når man får hjælp til at håndtere dem. Hvor hurtigt man kommer sig, afhænger blandt andet af, hvordan man genoptager sine aktiviteter, og af hvordan man sover og håndterer stress.

Hvad kan du selv gøre?

I de første døgn efter skaden er det en god idé at tage den med ro. Derefter viser erfaringen, at det er bedst gradvist at vende tilbage til sine almindelige aktiviteter, i stedet for at hvile helt i lang tid. Aktiviteten må gerne give lidt gener, men den bør ikke gøre symptomerne markant værre.

• Planlæg dagen med skiftevis aktivitet og pauser, og fordel krævende opgaver over hele dagen.
• Hold faste tider for søvn, og sørg for at komme ud i dagslys hver dag.
• Bevæg dig hver dag, for eksempel med gåture, og øg langsomt tempoet og længden.
• Begræns skærmtid i perioder, hvis den forværrer hovedpine eller træthed, men undgå ikke skærme helt.
• Undgå alkohol, så længe du har symptomer, fordi det kan forværre hovedpine og søvn.
• Undgå at bruge smertestillende medicin hver dag i længere tid. Det kan i sig selv give hovedpine.
• Vend gradvist tilbage til arbejde eller skole, gerne med nedsat tid i starten, i samarbejde med din arbejdsplads.

Hovedpine efter hovedtraume

Hovedpine er den hyppigste følge efter en hjernerystelse. Den kan ligne spændingshovedpine eller migræne. Hos nogle bliver hovedpinen ved, og så taler man om posttraumatisk hovedpine. Den undersøges og behandles i ambulatoriets hovedpineklinik. Her vurderes dit forløb, og der lægges sammen med dig en plan, hvor både læge, sygeplejerske, fysioterapeut og psykolog kan være en del af behandlingen. Det kan for eksempel være træning af nakke og balance, råd om søvn og aktivitet, samtaler om at håndtere symptomerne og en gennemgang af din medicin.

Svimmelhed og balance

Svimmelhed efter en hjernerystelse skyldes ofte, at samspillet mellem øjne, balanceorgan og nakke er forstyrret. Målrettede øvelser, som en fysioterapeut kan lære dig, kan hjælpe med at genoptræne balancen. Det er vigtigt at lave øvelserne regelmæssigt og at øge sværhedsgraden langsomt.

Træthed og koncentration

Mange oplever, at hjernen bliver hurtigere træt efter en hjernerystelse. Opgaver, der før var lette, kan kræve mere energi, og det kan være svært at være i rum med mange mennesker og meget støj. Det hjælper at gøre én ting ad gangen, skrive vigtige ting ned, holde pauser, før du bliver for træt, og gradvist udvide den tid, du kan være aktiv. Fortæl gerne dine nærmeste og din arbejdsplads om dine gener, så de kan tage hensyn i en periode.

Følelser og humør

Det er almindeligt at føle sig mere irritabel, ked af det eller bekymret efter en hjernerystelse, både på grund af selve skaden og fordi generne påvirker hverdagen. Bekymring kan i sig selv forstærke symptomerne. Tal med nogen om det, og spørg os, hvis du har brug for hjælp. En psykolog kan være en del af forløbet i hovedpineklinikken.

Hvornår skal du søge læge med det samme?

Ring 112 eller kontakt vagtlægen med det samme, hvis du efter et slag mod hovedet får tiltagende hovedpine, gentagne opkastninger, bliver mere sløv eller forvirret, får kramper, lammelser, talebesvær, synsforstyrrelser eller væske fra næse eller ører. Det kan være tegn på en blødning, som kræver akut behandling.

Kontakt os, hvis

• dine symptomer bliver værre i stedet for bedre,
• du får nye symptomer, som du ikke havde før,
• du har spørgsmål til din behandling eller dine øvelser.

Kontakt

Du er velkommen til at ringe til ambulatoriet på telefon 7690 8311 på hverdage mellem kl. 8.00 og 15.00. Læs også om dit forløb i Hjerne- og Nervesygdomme ambulatorium.