Om MRSA

Friklinikken arbejder for at mindske risikoen for, at MRSA spredes blandt patienterne. Her kan du læse, hvad MRSA er, hvorfor vi stiller dig nogle spørgsmål om MRSA, inden du skal opereres, og hvad der sker, hvis du er eller kan være bærer af MRSA.

Hvad er MRSA?

MRSA er forkortelsen for Methicillin-resistent Staphylococcus aureus. Staphylococcus aureus, også kaldet gule stafylokokker, er en almindelig bakterie, som mange raske mennesker har på huden og i næsen uden at blive syge af den. MRSA er en type gule stafylokokker, der er særlig modstandsdygtig over for flere typer antibiotika. MRSA er ikke farligere end almindelige gule stafylokokker, men hvis den giver en infektion, er den sværere at behandle, fordi færre slags antibiotika virker.

Bærer eller syg?

De fleste, der har MRSA, er raske bærere. Det betyder, at bakterien sidder på huden eller i slimhinderne, for eksempel i næsen eller svælget, uden at give symptomer. Man kan være bærer i lang tid uden at vide det. Hvis bakterien kommer ind i et sår, en rift eller et operationssår, kan den derimod give en infektion. Det er derfor, vi er særligt opmærksomme på MRSA, når du skal opereres.

Hvordan smitter MRSA?

MRSA smitter først og fremmest ved direkte kontakt, især via hænderne. Bakterien kan også overføres via genstande, som mange rører ved. Den smitter ikke gennem luften på samme måde som en forkølelse. God håndhygiejne er derfor den vigtigste måde at forebygge smitte på, både for personalet, for dig og for dine pårørende. Derfor beder vi dig om at bruge håndsprit, når du kommer til Friklinikken.

MRSA i Danmark

Danmark har i mange år haft relativt få tilfælde af MRSA sammenlignet med de fleste andre lande, fordi sundhedsvæsenet følger faste retningslinjer for at finde og behandle bærere. Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, og den følger vi i Friklinikken. Vejledningen beskriver blandt andet, hvem der skal undersøges, og hvordan personalet skal forholde sig, så bakterien ikke bringes videre fra patient til patient.

Spørgsmål om MRSA inden dit besøg

Inden du møder i Friklinikken til et kirurgisk indgreb, skal du svare på tre spørgsmål om MRSA i det spørgeskema, du har fået tilsendt:

• Har du eller nogen i din husstand eller anden nær kontakt haft MRSA i de seneste 6 måneder?
• Har du modtaget behandling på sygehus eller klinik i udlandet i de seneste 6 måneder?
• Har du eller nogen i din husstand arbejdet med levende svin i de seneste 6 måneder?

Kan du svare ja til et af spørgsmålene, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge for at blive undersøgt, eller at du kontakter Friklinikken, inden du kommer til dit første besøg hos os. Spørgsmålene handler om de situationer, hvor risikoen for at have fået MRSA er størst. Det gælder kontakt med andre, der har MRSA, behandling på sygehuse i udlandet, hvor MRSA er langt mere udbredt end i Danmark, og arbejde med svin, hvor en særlig type MRSA findes i mange besætninger.

Undersøgelse for MRSA

Undersøgelsen foregår ved, at der med en vatpind tages en podning fra næsen, svælget og mellemkødet. Har du sår eller eksem, podes der også derfra. Det gør ikke ondt, og det tager kun et øjeblik. Prøven sendes til undersøgelse, og du får besked, når svaret foreligger. Du kan læse mere i pjecen om undersøgelse af MRSA.

Hvis du er bærer af MRSA

Er du bærer af MRSA, kan du stadig blive behandlet i Friklinikken. Du har samme krav på behandling som alle andre. Lægen vurderer sammen med dig, om behandlingen kan gennemføres som planlagt, eller om du først skal behandles for MRSA. Under dit besøg bruger personalet særlige hygiejniske forholdsregler, så bakterien ikke spredes til andre patienter. Det er ikke farligt for dig, men det er vigtigt, at du fortæller personalet, at du har MRSA, både her og når du er i kontakt med andre dele af sundhedsvæsenet, for eksempel hos lægen eller tandlægen.

Behandling af MRSA

Bærertilstand kan behandles. Behandlingen foregår normalt over fem dage med en salve i næsen og daglig vask af hud og hår med en særlig desinficerende sæbe. Ofte skal hele husstanden behandles samtidig, så man ikke smitter hinanden igen. Efter behandlingen bliver der taget kontrolpodninger for at se, om behandlingen har virket. Din egen læge vejleder dig om behandlingen og kontrollen.

Hvad kan du selv gøre?

• Brug håndsprit, når du kommer til og går fra Friklinikken, og før og efter du rører ved et sår eller en forbinding.
• Vask hænder med sæbe og vand, når de er synligt snavsede, og efter toiletbesøg.
• Rør ikke ved dit operationssår eller forbindingen, medmindre du har fået vejledning om det.
• Bed dine pårørende om også at bruge håndsprit, når de besøger dig.
• Hold eventuelle sår tildækket med en ren forbinding, og skift den, som du har fået vejledning om.
• Brug dit eget håndklæde, og vask håndklæder og sengetøj jævnligt.

Spørgsmål

Har du spørgsmål om MRSA, er du velkommen til at kontakte Friklinikken på telefon 76 90 83 50. Du kan også læse svarene på de hyppigt stillede spørgsmål om MRSA og læse mere om hygiejne i Friklinikken.