Hyppigt stillede spørgsmål om MRSA

Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, som patienter og pårørende ofte stiller os om MRSA. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Friklinikken.

Hvad står forkortelsen MRSA for?

MRSA står for Methicillin-resistent Staphylococcus aureus. Det er en variant af den almindelige hudbakterie gule stafylokokker, som er blevet modstandsdygtig over for flere af de antibiotika, man normalt bruger mod stafylokokker.

Er MRSA farligt?

For de fleste raske mennesker er MRSA ikke farligt. Man kan have bakterien på huden eller i næsen i lang tid uden at mærke noget. MRSA giver ikke oftere infektioner end almindelige stafylokokker, men hvis der opstår en infektion, for eksempel i et sår, kan den være sværere at behandle, fordi der er færre slags antibiotika at vælge imellem.

Hvorfor spørger I mig om MRSA, før jeg skal opereres?

Et operationssår er en åbning i huden, hvor bakterier kan komme ind. Hvis vi ved, at en patient har MRSA, kan vi tage særlige forholdsregler, så patienten selv får den bedst mulige behandling, og så bakterien ikke spredes til andre patienter. Derfor beder vi dig svare på tre spørgsmål i spørgeskemaet, inden du kommer.

Hvad gør jeg, hvis jeg svarer ja til et af spørgsmålene?

Så skal du kontakte din egen læge for at blive undersøgt for MRSA, eller kontakte Friklinikken, inden du kommer til dit første besøg hos os. Det er vigtigt, at det sker i god tid, så svaret kan nå at foreligge.

Hvorfor spørger I, om jeg har arbejdet med levende svin?

En særlig type MRSA findes i mange danske svinebesætninger og kan smitte fra dyrene til mennesker, der arbejder i stalden. Den kan også smitte videre til personer i husstanden. Derfor er arbejde med levende svin en af de situationer, hvor vi gerne vil vide, om du kan være bærer.

Hvorfor betyder behandling i udlandet noget?

I mange lande er MRSA langt mere udbredt på sygehuse og klinikker end i Danmark. Har du været indlagt eller behandlet på et sygehus eller en klinik i udlandet, er der derfor større risiko for, at du har fået MRSA med hjem, selvom du ikke har mærket noget.

Hvordan bliver jeg undersøgt?

Der tages podninger med en vatpind fra næsen, svælget og mellemkødet, og fra eventuelle sår eller eksem. Det tager kort tid og gør ikke ondt. Prøverne sendes til et laboratorium, og du får besked om svaret.

Kan jeg blive opereret, hvis jeg har MRSA?

Ja, du har samme ret til behandling som alle andre. Lægen vurderer sammen med dig, om operationen kan gennemføres som planlagt, eller om du først skal behandles for MRSA. Under dit besøg følger personalet særlige hygiejniske retningslinjer.

Skal min familie også undersøges?

Hvis du har MRSA, kan dine nærmeste have fået bakterien, uden at de ved det. Derfor bliver husstanden ofte undersøgt og behandlet samtidig med dig. Det aftaler du med din egen læge.

Kan MRSA behandles?

Ja. Er du rask bærer, kan bakterien som regel fjernes med en behandling, der varer nogle dage. Den består af en salve, der smøres i næsen, og vask af hud og hår med en desinficerende sæbe. Bagefter tages der kontrolpodninger for at se, om behandlingen har virket. Får du en infektion med MRSA, behandles den med et antibiotikum, som bakterien er følsom over for.

Kan jeg smitte mine børn eller gamle forældre?

MRSA smitter ved tæt kontakt, især via hænderne. Raske børn og voksne bliver sjældent syge, selvom de får bakterien. Er der nogen i din omgangskreds med sår, nedsat immunforsvar eller kroniske sygdomme, er det ekstra vigtigt at vaske eller sprite hænder. Tal med din egen læge, hvis du er i tvivl.

Skal jeg fortælle andre, at jeg har MRSA?

Ja, du bør fortælle det til sundhedspersonalet, når du skal til læge, tandlæge, på sygehus eller modtager hjemmepleje. Så kan de tage de nødvendige forholdsregler. Raske bærere kan som udgangspunkt gå på arbejde, i skole og i daginstitution som normalt. Arbejder du selv i sundhedsvæsenet eller med pleje, skal du tale med din arbejdsgiver og din egen læge om, hvad der gælder for dig.

Hvor længe er man bærer af MRSA?

Det er meget forskelligt. Nogle mister bakterien af sig selv efter kort tid, mens andre er bærere i måneder eller år, hvis de ikke bliver behandlet. Derfor bliver der efter en behandling taget kontrolpodninger, før man kan sige, at bakterien er væk.

Hvorfor skal jeg bruge håndsprit, når jeg kommer?

Hænderne er den vigtigste vej for smitte med bakterier, også MRSA. Når alle, der kommer i Friklinikken, bruger håndsprit ved ankomst og afgang, mindsker vi risikoen for, at bakterier bliver bragt ind og ud af klinikken og videre til andre patienter.

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå smitte?

Den vigtigste enkeltstående ting er god håndhygiejne. Brug håndsprit, når du kommer til og går fra Friklinikken, og vask hænder med sæbe og vand, når de er synligt snavsede. Hold sår tildækket, lad være med at dele håndklæder, og vask håndklæder og sengetøj jævnligt.

Hvor kan jeg læse mere?

Læs mere på siden Om MRSA, eller ring til Friklinikken på telefon 76 90 83 50, hvis du har spørgsmål.