Døgnblodtryksmåling

Denne pjece er til dig, der skal have målt dit blodtryk over et døgn i Hjertemedicinsk ambulatorium i Friklinikken. Den fortæller, hvorfor undersøgelsen laves, hvordan apparatet virker, og hvordan du skal forholde dig, mens du har det på.

Hvad er en døgnblodtryksmåling?

Ved en døgnblodtryksmåling bærer du en lille blodtryksmåler i et bælte eller en taske og en manchet på overarmen i et helt døgn. Apparatet måler automatisk dit blodtryk med faste mellemrum hele dagen og lidt sjældnere om natten, mens du sover. Bagefter får lægen et samlet billede af, hvordan dit blodtryk er i løbet af et helt døgn, mens du lever dit almindelige liv. Det giver et mere retvisende billede end en enkelt måling hos lægen.

Hvorfor skal du undersøges?

Blodtrykket svinger naturligt i løbet af døgnet. Det stiger ved fysisk aktivitet og stress og falder, når du hviler og sover. Mange får et højere blodtryk, når det bliver målt hos lægen eller på hospitalet, fordi situationen i sig selv kan give lidt nervøsitet. Det kaldes ofte for kitteleffekt. Omvendt kan nogle have et normalt blodtryk hos lægen, men et forhøjet blodtryk i hverdagen. Døgnblodtryksmålingen bruges til at afgøre, om du har forhøjet blodtryk, og om der er behov for behandling. Den bruges også til at se, om en igangværende behandling virker godt nok hele døgnet, også om natten. I Hjertemedicinsk ambulatorium kan apparatet ofte sættes på samme dag som din første undersøgelse.

Før undersøgelsen

• Tag et bad hjemmefra, fordi du ikke må gå i bad, mens du har apparatet på.
• Tag en bluse eller skjorte på med løse ærmer, så manchetten kan sidde under tøjet.
• Tag din medicin, som du plejer, medmindre lægen har sagt noget andet.

Sådan sættes apparatet på

En sygeplejerske sætter manchetten på din overarm, som regel på den arm, du ikke skriver med. Manchetten forbindes med en slange til måleren, som du bærer i et bælte om livet eller i en taske over skulderen. Sygeplejersken laver en prøvemåling for at sikre, at alt virker, og forklarer, hvordan du skal forholde dig. Du får en dagbog med hjem.

Mens du har apparatet på

Lev så normalt som muligt, så målingerne viser dit blodtryk i en almindelig hverdag. Gå på arbejde, gå tur og gør det, du plejer. Når manchetten begynder at pumpe sig op, skal du stoppe op, holde armen stille og lade den hænge afslappet ned langs siden. Tal ikke, og bevæg ikke armen, før målingen er færdig. Hvis du bevæger armen, kan målingen mislykkes, og så måler apparatet igen lidt senere.

• Du må ikke gå i bad, svømme eller gå i sauna, fordi apparatet ikke tåler vand.
• Undgå hård fysisk træning og tunge løft, mens du har apparatet på.
• Lad være med at køre bil, mens manchetten pumper sig op. Hold ind til siden, hvis det er muligt.
• Om natten kan du lægge måleren ved siden af dig i sengen eller under hovedpuden. Sørg for, at slangen ikke bliver klemt.
• Sidder manchetten forkert eller glider den ned, så ret den forsigtigt op igen, så slangen peger opad mod skulderen.

Dagbogen

Skriv i dagbogen, hvornår du går i seng, og hvornår du står op, hvornår du tager din medicin, og hvis du gør noget ud over det sædvanlige, for eksempel motionerer, bliver stresset eller får symptomer som hovedpine, svimmelhed eller hjertebanken. Notér klokkeslættet. Lægen bruger oplysningerne til at forstå målingerne, for eksempel til at skelne mellem dag- og natværdier.

Gener

Manchetten strammer om armen, når den måler, og det kan føles ubehageligt, især om natten. Mange sover lidt dårligere end normalt under målingen. Enkelte får små røde prikker eller et let blåt mærke på armen under manchetten. Det går over af sig selv. Hvis armen bliver følelsesløs eller meget smertefuld, kan du tage manchetten af og ringe til os.

Aflevering og svar

Efter et døgn tager du manchetten af og afleverer apparatet og dagbogen i ambulatoriet, som aftalt. Målingerne læses ind på en computer, og lægen vurderer gennemsnittet af dit blodtryk om dagen og om natten og variationen hen over døgnet. Du får svar ved en samtale eller en opringning, og din egen læge får besked. Hvis dit blodtryk er forhøjet, fortæller lægen dig om behandlingsmuligheder og om, hvad du selv kan gøre.

Hvorfor er blodtrykket vigtigt?

Forhøjet blodtryk giver sjældent symptomer, men det belaster hjertet og blodårerne. Over tid øger det risikoen for blodprop i hjertet, blodprop eller blødning i hjernen, hjertesvigt og nyresygdom. Derfor er det vigtigt at finde og behandle forhøjet blodtryk, også selvom du har det godt. Behandlingen består af gode levevaner og ofte også medicin.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan selv påvirke dit blodtryk. Motion, vægttab ved overvægt, mindre salt i maden, begrænset alkohol og rygestop kan sænke blodtrykket og nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdom. Tal med lægen om, hvad der er vigtigst for dig, og om hvordan du kan komme i gang.

Kontakt

Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at ringe til Hjertemedicinsk ambulatorium på telefon 7971 8153 på hverdage mellem kl. 8.00 og 15.00. Læs også om ultralydsundersøgelse af hjertet.