Dette er tekstversionen af Medicinundervisning
Klik her for at komme til den grafiske version af Medicinundervisning

Om sitet - Læs op - Sitemap


Medicinundervisning

Smerteklinikken tilbyder undervisning om smertestillende medicin til patienter, der er i forløb i Smerteklinikken. Mange med kroniske smerter har prøvet mange forskellige slags medicin gennem årene og har spørgsmål om, hvordan medicinen virker, hvorfor den ikke altid hjælper, og hvad man selv kan gøre for at bruge den bedst muligt. Undervisningen skal give dig viden, så du kan være en aktiv part i beslutningerne om din behandling.

Hvorfor undervisning om medicin?

Medicin mod kroniske smerter skal ses som en midlertidig hjælp, der muligvis kan bedre din hverdag, for eksempel ved at du kan sove bedre og komme i gang med bevægelse og aktiviteter. Det er yderst sjældent, at medicin virker helbredende på kroniske smerter. Samtidig har al medicin bivirkninger, og nogle typer kan give afhængighed og påvirke hukommelse, koncentration og evnen til at køre bil.

Jo mere du ved om din medicin, jo lettere er det at bruge den rigtigt, at opdage bivirkninger i tide og at tale med lægen om, hvad der skal ske med din behandling. Undervisningen er også en god forberedelse, hvis du skal starte på ny medicin, have ændret din dosis eller trappe ned.

Indholdet i undervisningen

Undervisningen varetages af Smerteklinikkens sundhedspersonale. Vi kommer blandt andet ind på:

Der er god tid til spørgsmål. Undervisningen handler om medicin generelt. Spørgsmål om din egen behandling tager du op med lægen eller sygeplejersken ved dine samtaler.

Kort om de forskellige typer medicin

Håndkøbsmedicin. Paracetamol og gigtmidler (NSAID) virker bedst på smerter fra muskler, sener og led. Gigtmidler kan give mavesår og påvirke nyrer og blodtryk, og de bør ikke tages i længere tid uden aftale med en læge.

Morfinlignende medicin (opioider). Opioider virker på smertesignalerne i nervesystemet. Ved kroniske smerter er virkningen ofte mindre end forventet, og kroppen vænner sig til medicinen, så der skal mere til for at opnå samme virkning. Opioider giver typisk forstoppelse, træthed og kvalme, og de kan give afhængighed.

Medicin mod nervesmerter. Visse typer medicin mod depression og epilepsi har en selvstændig virkning på smerter fra nerverne. De bruges i lave doser, og virkningen kommer gradvist over nogle uger.

Spørgsmål du kan stille dig selv

Svarene er et godt udgangspunkt for din næste samtale med lægen i Smerteklinikken.

Fast dosis frem for efter behov

Et vigtigt budskab i undervisningen er, at smertestillende medicin mod kroniske smerter som regel virker bedst, når den tages på faste tidspunkter, så du har en jævn virkning hen over døgnet. Tager man kun medicinen, når smerterne er værst, kommer man let ind i et mønster, hvor man jagter smerten og ender med at tage mere medicin med mindre effekt. Tal altid med Smerteklinikken, før du ændrer på den måde, du tager din medicin på.

Opbevaring og bortskaffelse

Smertestillende medicin skal opbevares utilgængeligt for børn, og morfinlignende medicin bør opbevares sådan, at andre ikke kan få fat i den. Medicin, du ikke længere skal bruge, for eksempel efter en nedtrapning, skal du aflevere på apoteket og ikke smide i skraldespanden eller i toilettet.

Hvem kan deltage?

Undervisningen er for patienter i forløb i Smerteklinikken. Du er velkommen til at tage én pårørende med, hvis du ønsker det. Det kan være en hjælp, at én af dine nærmeste også har viden om din medicin og om, hvad der skal holdes øje med.

Praktiske oplysninger

Læs også

Henvendelse

Har du spørgsmål om undervisningen, er du velkommen til at kontakte Smerteklinikken på hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00 på telefon 7690 8350. Vedrørende receptfornyelse kan du ringe på samme nummer, gerne i god tid, før din medicin slipper op.

 


Region Syddanmark - Email: [email protected]