Atrieflimren

Denne pjece er til dig, der har fået konstateret atrieflimren, eller som bliver undersøgt for det i Hjertemedicinsk ambulatorium i Friklinikken. Den fortæller, hvad atrieflimren er, hvilke symptomer det kan give, hvorfor behandlingen er vigtig, og hvad du selv kan gøre.

Hvad er atrieflimren?

Atrieflimren er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Normalt styres hjertets rytme af et elektrisk signal, der starter i hjertets egen pacemaker i højre forkammer og breder sig ordnet til resten af hjertet. Ved atrieflimren er de elektriske signaler i forkamrene kaotiske. Forkamrene trækker sig ikke længere sammen, men dirrer, og signalerne når uregelmæssigt frem til hjertekamrene. Pulsen bliver derfor uregelmæssig og ofte hurtig. Atrieflimren kan komme i anfald, der går over af sig selv, den kan vare ved, indtil den bliver behandlet, eller den kan være vedvarende.

Symptomer

Mange mærker hjertebanken eller en uregelmæssig, hurtig puls. Andre bliver trætte, forpustede, svimle eller har nedsat kondition, fordi hjertet pumper mindre effektivt. Nogle mærker trykken i brystet eller uro. En del mærker slet ingenting, og atrieflimren opdages tilfældigt, for eksempel når lægen tager pulsen eller et EKG. Symptomerne siger ikke noget om, hvor alvorlig tilstanden er, og behandlingen er vigtig, også selvom du ikke mærker noget.

Hvorfor opstår atrieflimren?

Risikoen for atrieflimren stiger med alderen. Forhøjet blodtryk, hjertesygdom, hjerteklapsygdom, overvægt, sukkersyge, søvnapnø, stofskiftesygdom og et stort alkoholforbrug øger risikoen. Hos nogle findes der ingen bestemt årsag. Anfald kan udløses af for eksempel alkohol, infektion, stress eller søvnmangel.

Risikoen for blodprop

Når forkamrene ikke trækker sig ordentligt sammen, kan blodet stå stille i en lille udposning af venstre forkammer. Her kan der dannes en blodprop, som kan rive sig løs og sætte sig i hjernen. Atrieflimren øger derfor risikoen for blodprop i hjernen. Lægen vurderer din risiko ud fra blandt andet din alder, dit blodtryk, og om du har sukkersyge, hjertesvigt eller tidligere har haft en blodprop. Hos de fleste med atrieflimren anbefales blodfortyndende medicin, som nedsætter risikoen for blodprop betydeligt. Det er vigtigt, at du tager medicinen hver dag, som du har fået besked om.

Undersøgelser

Atrieflimren påvises på et EKG. Hvis den kommer i anfald, kan det være nødvendigt at optage hjerterytmen over længere tid med en bærbar optager. Ved første besøg i Hjertemedicinsk ambulatorium får du lavet EKG, blodtryksmåling og en ultralydsundersøgelse af hjertet, så lægen kan se, hvordan hjertet og hjerteklapperne fungerer. Der tages også blodprøver, blandt andet for at undersøge stofskiftet og nyrefunktionen.

Behandling

Behandlingen har tre formål: at forebygge blodprop, at dæmpe en for hurtig puls og at lindre dine symptomer. Ud over blodfortyndende medicin kan du få medicin, der sænker pulsen, så hjertet arbejder mere roligt, selvom rytmen fortsat er uregelmæssig. Hos nogle forsøger man at få hjertet tilbage i normal rytme. Det kan ske med medicin eller med elektrokonvertering, hvor hjertet får et kort elektrisk stød i en kort bedøvelse. Hos udvalgte patienter kan en kateterbehandling, kaldet ablation, komme på tale. Den foregår på et specialiseret hjertecenter. Lægen gennemgår mulighederne med dig og finder den behandling, der passer til dig.

Hvad kan du selv gøre?

• Tag din medicin, som lægen har ordineret, og stop ikke med blodfortyndende medicin uden at tale med lægen.
• Begræns dit alkoholforbrug. Alkohol kan udløse anfald.
• Er du overvægtig, kan vægttab mindske antallet af anfald.
• Hold dit blodtryk og din eventuelle sukkersyge godt behandlet.
• Motion i et moderat tempo er godt for hjertet.
• Snorker du meget og er træt om dagen, så tal med din læge om søvnapnø.
• Er du ryger, så stop. Spørg din læge om hjælp til rygestop.

Blodfortyndende medicin i hverdagen

Fortæl altid læger, tandlæger og apoteket, at du får blodfortyndende medicin, før du får foretaget indgreb eller køber anden medicin. Nogle smertestillende midler i håndkøb, for eksempel ibuprofen og acetylsalicylsyre, øger risikoen for blødning og bør ikke tages sammen med blodfortyndende medicin uden aftale med lægen. Paracetamol kan som regel bruges. Skal du opereres eller have trukket tænder ud, skal du aftale med lægen, hvordan du skal forholde dig til medicinen.

Kontakt os eller din egen læge, hvis

• du får hyppigere eller længerevarende anfald end før,
• din puls er meget hurtig i hvile, og du føler dig dårlig,
• du får blødninger, for eksempel blod i urinen eller afføringen, eller mange blå mærker.

Ring 112, hvis du pludselig får lammelser, skæv mund, talebesvær eller synsforstyrrelser. Det kan være tegn på en blodprop i hjernen, og det er vigtigt, at du kommer hurtigt i behandling. Ring også 112 ved kraftige brystsmerter eller besvimelse.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Hjertemedicinsk ambulatorium på telefon 7971 8153 på hverdage mellem kl. 8.00 og 15.00. Læs også om undersøgelse af hjerterytmen og om ultralydsundersøgelse af hjertet.