Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Friklinikken Region Syddanmark

Undersøgelse af hjerterytmen (Lifecard monitorering)

Denne pjece er til dig, der skal have optaget din hjerterytme med en Lifecard-optager fra Hjertemedicinsk ambulatorium i Friklinikken. Den fortæller, hvad undersøgelsen går ud på, hvordan du bærer optageren, og hvad der sker, når optagelsen er slut.

Hvad er Lifecard-monitorering?

Lifecard er en lille, digital EKG-optager, der optager hjertets rytme uafbrudt i en længere periode, typisk i flere døgn. Den fungerer som en Holter-optager, men kan bæres i længere tid. Fordi hele hjerterytmen bliver gemt, og ikke kun enkelte udsnit, kan lægen bagefter gennemgå hvert eneste hjerteslag i hele perioden. Undersøgelsen er særlig nyttig, når symptomerne ikke kommer hver dag, men dog så ofte, at de sandsynligvis viser sig i løbet af nogle døgn.

Hvorfor en lang optagelse?

Et almindeligt EKG viser kun hjerterytmen i nogle sekunder, og en kort optagelse på et døgn kan let gå glip af rytmeforstyrrelser, der kommer med få dages mellemrum. Jo længere optagelsen er, jo større er chancen for at fange de perioder, hvor du har symptomer. Samtidig giver en uafbrudt optagelse lægen mulighed for at se, hvordan hjerterytmen ændrer sig i løbet af døgnet, for eksempel om natten, når du sover, og når du er fysisk aktiv.

Hvorfor skal du undersøges?

Lægen har foreslået undersøgelsen for at finde ud af, om dine symptomer skyldes en forstyrrelse i hjerterytmen. Det kan være hjertebanken, uregelmæssig puls, svimmelhed, besvimelse eller anfald af utilpashed. Undersøgelsen kan også bruges til at måle, hvor meget tid du har atrieflimren, eller hvor hurtigt hjertet slår i perioder med atrieflimren, og til at vurdere, om en behandling virker efter hensigten.

Før undersøgelsen

  • Tag et grundigt bad hjemmefra, så huden er ren, når elektroderne sættes på.
  • Smør ikke creme eller bodylotion på brystet samme dag.
  • Tag tøj på, som er nemt at tage af på overkroppen, og som kan skjule ledningerne.
  • Du kan spise, drikke og tage din medicin, som du plejer.

Sådan sættes optageren på

En sygeplejerske sætter nogle klæbeelektroder på dit bryst og forbinder dem med optageren. Hos mænd kan det være nødvendigt at barbere små områder. Optageren bæres i en lille taske i et bælte eller en snor om halsen. Sygeplejersken viser dig, hvordan du bærer den, hvordan du skifter elektroder, hvis der er brug for det, og hvordan du bruger hændelsesknappen. Du får en dagbog og en skriftlig vejledning med hjem.

Mens du har optageren på

Lev så normalt som muligt i hele perioden. Gå på arbejde, motioner og gør det, du plejer, så optagelsen viser, hvordan dit hjerte opfører sig i hverdagen. Har du symptomer ved bestemte aktiviteter, er det godt, hvis du laver dem, mens du har optageren på.

  • Optageren tåler ikke vand. Du må ikke gå i bad, svømme eller gå i sauna, medmindre du har fået en anden vejledning om at tage optageren af og på.
  • Hav optageren på både dag og nat.
  • Løsner en elektrode sig, så tryk den fast igen, eller skift den, som du har fået vist.
  • Undgå varmepude og elektrisk tæppe på brystet.
  • Pas på, at ledningerne ikke bliver trukket i, når du tager tøj af og på.
  • Ring til os, hvis optageren giver lyd eller viser en fejl, som du ikke selv kan løse.

Hændelsesknappen og dagbogen

Når du mærker noget fra hjertet, trykker du på hændelsesknappen på optageren. Så bliver tidspunktet markeret i optagelsen. Skriv samtidig i dagbogen, hvad du mærkede, hvad du lavede, og hvad klokken var. Skriv også, hvornår du går i seng og står op, og hvornår du tager din medicin. Lægen bruger dine notater til at sammenligne symptomerne med hjerterytmen på præcis de tidspunkter. Tryk og skriv hver gang, også ved korte og svage symptomer.

Hvis du får alvorlige symptomer

Optageren sender ingen besked, mens du har den på, og ingen holder øje med optagelsen undervejs. Får du kraftige brystsmerter, besvimer du, eller får du pludselig åndenød, skal du ringe 112, også selvom du har optageren på.

Huden under elektroderne

Når elektroderne sidder i flere døgn, kan huden blive rød og kløe. Hvis du har fået lov at skifte elektroder, så flyt dem en smule, når du sætter nye på, og vask og tør huden først. Bliver huden meget irriteret, er du velkommen til at ringe og få gode råd. Rødmen forsvinder som regel nogle dage efter, at elektroderne er taget af.

Aflevering og svar

Når perioden er slut, afleverer du optageren og dagbogen i ambulatoriet, som du har aftalt med sygeplejersken. Optagelsen bliver overført til en computer, som analyserer hjerterytmen, og en læge gennemgår resultatet og sammenholder det med dine notater. Fordi optagelsen er lang, tager det lidt tid. Du får svar ved en samtale eller en opringning, og din egen læge får besked. Viser optagelsen en rytmeforstyrrelse, fortæller lægen dig om mulighederne for behandling. Viser den en normal rytme, mens du havde symptomer, er det også et vigtigt svar.

Kontakt

Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at ringe til Hjertemedicinsk ambulatorium på telefon 7971 8153 på hverdage mellem kl. 8.00 og 15.00. Læs også om Holter-monitorering og om atrieflimren.


Siden er sidst opdateret 18-08-2016.
Kontakt:



Friklinikken, Region Syddanmark | Engparken 1 | 7200 Grindsted | Telefon 76 90 83 50 | Send sikker e-mail til Friklinikken, Region Syddanmark | Tilgængelighedserklæring