Risiko ved operationen

Operation for diskusprolaps i lænden er et almindeligt indgreb, og de fleste patienter oplever en markant lindring af bensmerterne. Fordi operationen foregår tæt ved nerverødderne og hinden, der omgiver nerverne i rygmarvskanalen, er det dog vigtigt, at du kender de risici, der er forbundet med indgrebet, før du beslutter dig. På denne side beskriver vi de komplikationer, der kan opstå efter operation for diskusprolaps, og hvad du selv kan gøre for at mindske risikoen. Lægen gennemgår også risiciene med dig ved forundersøgelsen.

Smerter og ømhed

Det er normalt at have ømhed og smerter i lænden omkring såret i de første uger efter operationen. Bensmerterne forsvinder ofte hurtigt, men hos nogle aftager de mere gradvist over uger. Prikken og følelsesløshed i benet kan vare længere og bedres langsomt, efterhånden som nerven kommer sig. Hos nogle bliver der vedvarende lette gener i benet eller lænden, især hvis nerven har været klemt længe før operationen.

Infektion

Infektion i såret er sjælden. En overfladisk infektion viser sig ved rødme, varme, hævelse og ømhed omkring såret, væske eller pus og eventuelt feber, og behandles med antibiotika. Meget sjældent kan infektionen gå i dybden og ramme bruskskiven. Det giver tiltagende, kraftige lændesmerter og feber i ugerne efter operationen og kræver længere tids behandling med antibiotika. Kontakt os, hvis du får feber eller tiltagende lændesmerter efter operationen.

Blødning

Under operationen standser kirurgen blødningen omhyggeligt. Meget sjældent kan der opstå en blødning, som samler sig i rygmarvskanalen og trykker på nerverne. Det giver tiltagende smerter, lammelser eller følelsesløshed i benene og besvær med at lade vandet, typisk i timerne efter operationen. Tilstanden kræver hurtig operation og opdages som regel, mens du stadig er under observation.

Rift i nervehinden

Nerverne i rygmarvskanalen er omgivet af en tynd hinde, som indeholder rygmarvsvæske. Under operationen kan hinden få en lille rift. Det opdages som regel under operationen og repareres med det samme. Bagefter kan du få besked på at ligge fladt i et stykke tid. En rift i hinden kan give hovedpine, som er værst, når du står op, og bedres, når du ligger ned. Kontakt os, hvis du efter operationen får denne type hovedpine, eller hvis der siver klar væske fra såret.

Påvirkning af nerveroden

Nerveroden skal skubbes forsigtigt til side, for at kirurgen kan fjerne prolapsen. Det kan i en periode give øget prikken, smerter eller nedsat kraft i benet. Generne aftager som regel i løbet af nogle uger. Varig skade på nerveroden med nedsat kraft eller følesans er sjælden.

Ny diskusprolaps

Ved operationen fjernes kun den udposede del af bruskskiven, og resten bliver siddende. Derfor kan der komme en ny prolaps fra samme bruskskive, oftest inden for de første år efter operationen. Der kan også opstå prolaps fra en anden bruskskive. En ny prolaps behandles efter de samme principper som den første, og ikke alle skal opereres igen.

Vedvarende lændesmerter

Operationen er først og fremmest rettet mod bensmerterne. Lændesmerter, som skyldes slid i bruskskiver og led, bliver ikke nødvendigvis bedre efter operationen. Nogle får vedvarende lændesmerter, og der kan dannes arvæv omkring nerveroden, som giver gener. Træning af ryg- og mavemusklerne er den bedste måde at forebygge og lindre lændesmerter på.

Blodpropper og andre generelle risici

Efter en operation er der en lille risiko for blodprop i benene og lungerne. Derfor kommer du hurtigt op at gå efter operationen. Hævelse og smerter i læggen eller pludselig åndenød og brystsmerter skal straks føre til lægekontakt. Efter fuld bedøvelse kan du få kvalme, ondt i halsen og være træt det første døgn. Nogle får svært ved at lade vandet de første timer efter operationen.

Operation på forkert niveau

For at sikre, at operationen foregår ved den rigtige hvirvel, tages der røntgenbilleder under operationen, før prolapsen fjernes. Det er derfor meget sjældent, at der opereres på et forkert niveau.

Hvorfor fortæller vi om risici?

Langt de fleste, der opereres for diskusprolaps, oplever et forløb uden alvorlige komplikationer. Vi ønsker, at du træffer beslutningen om operation på et oplyst grundlag, og at du kender de tegn, du skal reagere på.

Sådan kan du selv mindske risikoen

• Stop med at ryge, eller hold pause i ugerne før og efter operationen. Rygning øger risikoen for infektion og forsinker helingen.
• Kom op at gå tidligt, og gå flere korte ture hver dag.
• Undgå tunge løft og løft med vrid i ryggen de første seks uger.
• Hold forbindingen ren og tør, indtil stingene er fjernet.
• Lav dine øvelser, og øg aktiviteten gradvist.
• Hvis du er overvægtig, kan et vægttab aflaste ryggen.

Hvornår skal du kontakte os?

Kontakt Friklinikken, din egen læge eller vagtlægen, hvis du får feber, tegn på infektion i såret, væske fra såret, tiltagende smerter eller hovedpine, der forværres, når du står op. Ved pludselig lammelse i benene, følelsesløshed omkring endetarmsåbningen eller besvær med at lade vandet eller holde på afføringen skal du straks kontakte vagtlæge eller skadestue. Læs også om diskusprolaps.