Mellem rygsøjlens hvirvler ligger bruskskiver, som fungerer som støddæmpere. Hver bruskskive består af en fast, fibrøs ring og en blød, geléagtig kerne. Ved en diskusprolaps, i daglig tale kaldet en discusprolaps eller diskusbrok, revner den fibrøse ring, og en del af kernen trænger ud. Hvis udposningen trykker på en nerverod, giver det smerter, der stråler ned i benet, ofte kaldet iskias. De fleste diskusprolapser i lænden går over af sig selv i løbet af uger til måneder. Når smerterne bliver ved, eller nerven er hårdt påvirket, kan en operation, hvor udposningen fjernes, give lindring.
Diskusprolaps ses hyppigst hos personer mellem 30 og 50 år. Med alderen mister bruskskiverne noget af deres vand og elasticitet og bliver mere sårbare. Tunge løft, især med vrid i ryggen, langvarigt stillesiddende arbejde, rygning, overvægt og arvelige forhold øger risikoen. Ofte opstår prolapsen uden en bestemt udløsende årsag. Langt de fleste prolapser sidder i lænden mellem de to nederste lændehvirvler eller mellem den nederste lændehvirvel og korsbenet.
Hvis du får besvær med at lade vandet eller holde på vandet eller afføringen, følelsesløshed omkring endetarmsåbningen og kønsorganerne, eller hurtigt tiltagende lammelse i benene, skal du straks kontakte vagtlæge eller skadestue. Det kan være tegn på, at prolapsen trykker på mange nerverødder på én gang, hvilket kræver akut operation. Det gælder også, selv om du venter på en planlagt operation hos os.
Hos de fleste svinder smerterne af sig selv i løbet af seks til tolv uger, fordi den udposede del af kernen skrumper og opsuges af kroppen. Behandlingen består af smertestillende medicin, at holde sig så aktiv som muligt inden for smertegrænsen og øvelser, gerne med vejledning fra en fysioterapeut. Sengeleje frarådes, fordi det forsinker bedringen. Operation overvejes, hvis bensmerterne er svære og ikke bedres efter seks til tolv uger, eller hvis nervepåvirkningen er udtalt eller tiltagende.
Du skal henvises af din egen læge eller en speciallæge. Ved forundersøgelsen spørger lægen grundigt til dine smerter, hvordan de har udviklet sig, og hvilken behandling du har prøvet, og laver en neurologisk undersøgelse af benenes kraft, følesans og reflekser. En MR-scanning af ryggen viser, hvor prolapsen sidder, og hvor meget den trykker på nerven. Lægen vurderer, om scanningen og dine symptomer passer sammen, og om en operation kan forventes at hjælpe dig.
Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du ligger på maven. Kirurgen lægger et snit på få centimeter midt på lænden over den hvirvel, hvor prolapsen sidder. Musklerne skubbes forsigtigt til side, og gennem et lille vindue mellem hvirvlerne, ofte med hjælp fra et operationsmikroskop, skubbes nerveroden til side, og den udposede del af bruskskiven fjernes. Resten af bruskskiven bliver siddende. Operationen tager typisk en til halvanden time. Huden lukkes med sting eller hæfteklammer. Læs mere om bedøvelse ved diskusprolaps.
Du får et øvelsesprogram med hjem, og mange bliver henvist til genoptræning hos en fysioterapeut. Øvelserne skal styrke ryg- og mavemusklerne og forbedre bevægeligheden gradvist. Gå gerne ture hver dag, og øg distancen gradvist. Læs øvelsesprogrammet efter operation for diskusprolaps eller dekompression.
Ved stillesiddende arbejde, hvor du kan skifte stilling, kan mange vende tilbage efter to til fire uger. Ved fysisk krævende arbejde kan det tage to til tre måneder. Du må køre bil, når du kan sidde i den tid, turen varer, og når du ikke længere tager stærk smertestillende medicin.
De fleste opnår god lindring af bensmerterne efter operationen. Følesansen og kraften i benet bedres ofte langsomt over måneder, men ikke altid helt. Hos nogle kommer der en ny prolaps på samme sted eller et andet sted. Der kan opstå komplikationer som infektion, blødning, rift i hinden omkring nerverne og påvirkning af nerveroden. Læs mere om risiko ved operationen og i informationspjecen om diskusprolaps.