En stivgørende operation i ryggen, også kaldet en spondylodese, har til formål at få to eller flere hvirvler til at vokse sammen til én fast knogleblok. Når hvirvlerne ikke længere kan bevæge sig i forhold til hinanden, kan smerter fra et slidt, ustabilt eller forskudt bevægesegment mindskes. Operationen bruges ved udvalgte tilstande i lænden, hvor anden behandling ikke har hjulpet. Den er et større indgreb end andre rygoperationer og kræver en længere periode med heling og genoptræning. Her kan du læse om, hvornår operationen kan komme på tale, og hvordan forløbet er.
En stivgørende operation kan være relevant ved:
Du skal henvises af din egen læge eller en speciallæge. Ved forundersøgelsen gennemgår lægen grundigt dine smerter, deres udvikling og den behandling, du har prøvet, og undersøger ryggen og benenes nervefunktion. Røntgenbilleder, ofte taget i bøjet og strakt stilling, og en MR-scanning viser forandringerne. Fordi operationen er et stort indgreb, og resultatet ved slidbetingede lændesmerter er usikkert, vurderes det meget nøje, om operationen kan forventes at hjælpe dig. Rygning og overvægt har stor betydning for resultatet, og lægen kan anbefale, at du stopper med at ryge og taber dig før operationen.
Der skelnes mellem to hovedtyper. Ved den uinstrumenterede operation lægges knogle, ofte taget fra hoftekammen eller fra den knogle, der fjernes under operationen, mellem hvirvlernes udløbere, så der dannes en knoglebro. Ved den instrumenterede operation holdes hvirvlerne desuden i ro med skruer, der sættes ind i hvirvlerne og forbindes med stænger. Metalstykkerne giver stabilitet, mens knoglen vokser sammen, og bliver normalt siddende. Hvilken metode der vælges, afhænger af dine forandringer og din knoglekvalitet.
Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du ligger på maven. Kirurgen lægger et snit midt på lænden over de hvirvler, der skal stivgøres, og skubber musklerne til side. Om nødvendigt frigøres nerverne først ved at fjerne knogle og ledbånd, der trykker på dem. Derefter klargøres knogleoverfladerne, knoglemateriale lægges på plads, og ved den instrumenterede operation indsættes skruer og stænger. Der tages røntgen under operationen for at sikre, at skruerne sidder korrekt. Operationen varer typisk to til fire timer. Læs mere om bedøvelse ved stivgørende operation.
Efter en stivgørende operation er du indlagt i nogle dage. Du får smertestillende medicin, og du kommer op at gå allerede dagen efter operationen med hjælp fra personalet. En fysioterapeut lærer dig, hvordan du bevæger dig skånsomt, for eksempel hvordan du kommer ud af sengen ved at rulle om på siden. Du kan tage hjem, når smerterne er under kontrol, og du kan klare dig selv. Læs om ophold for indlagte patienter.
Genoptræningen følger et program, der tager hensyn til, at knoglen skal vokse sammen. De første uger trænes gang og blide øvelser, og efter omkring tre måneder kan træningen af ryg- og mavemuskler øges. Det tager typisk et år, før knoglen er helt vokset sammen, og det endelige resultat kan vurderes. Læs øvelsesprogrammet efter stivgørende operation.
De første uger efter udskrivelsen kan det være svært at klare indkøb, rengøring og andre opgaver, der kræver løft og foroverbøjning. Aftal hjælp med familie eller venner, før du bliver opereret. Hjælpemidler som en gribetang, et toiletsæde-forhøjer og en strømpepåtager kan gøre hverdagen lettere.
Ved let arbejde kan mange vende tilbage efter to til tre måneder, ved fysisk krævende arbejde ofte først efter fire til seks måneder, og nogle må ændre arbejdsfunktion. Du må køre bil, når du kan sidde i den tid, turen varer, og ikke længere tager stærk smertestillende medicin.
Mange oplever mindre smerter og bedre funktion efter operationen, men ikke alle bliver smertefri. Der kan opstå komplikationer som infektion, blødning, påvirkning af nerverødderne, at knoglen ikke vokser sammen, gener fra skruerne og øget slid på de tilstødende bevægesegmenter. Læs mere om risiko ved operationen og i informationspjecen om stivgørende operation.