Pladsskabende (Dekompression)

En pladsskabende operation, også kaldet dekompression, udføres ved forsnævring af rygmarvskanalen i lænden, på fagsprog lumbal spinalstenose. Med alderen kan slid i bruskskiverne, fortykkede ledbånd og knoglepigge fra de små led mellem hvirvlerne gøre kanalen, som nerverne løber igennem, snævrere. Nerverne bliver klemt og giver smerter, træthed og føleforstyrrelser i benene, især ved gang. Ved operationen fjernes det væv, der trykker på nerverne, så de igen får plads. I Friklinikken tilbyder vi pladsskabende operation, når generne ikke kan afhjælpes på anden måde.

Hvem får forsnævring af rygmarvskanalen?

Spinalstenose er hyppigst hos personer over 60 år og skyldes i de fleste tilfælde slidforandringer, som udvikler sig langsomt gennem mange år. Nogle har en medfødt snæver rygmarvskanal, som gør, at selv små slidforandringer giver gener. En fremadglidning af en hvirvel kan også forsnævre kanalen. Mange har forsnævring på en scanning uden at have gener, og det er kombinationen af scanningsfund og symptomer, der afgør, om behandling er nødvendig.

Symptomer

• Smerter, tyngde, træthed eller følelsesløshed i ballerne og benene, når du går eller står i længere tid.
• Generne tvinger dig til at stoppe op eller sætte dig efter en vis distance og forsvinder igen efter nogle minutters hvile, især når du bøjer dig forover.
• Det er ofte lettere at gå op ad bakke, cykle eller gå med en indkøbsvogn, fordi ryggen da er let foroverbøjet, hvilket giver mere plads i kanalen.
• Lændesmerter, som ofte følger med slidforandringerne.
• I udtalte tilfælde nedsat kraft i benene og balanceproblemer.

Undersøgelse

Du skal henvises af din egen læge eller en speciallæge. Ved forundersøgelsen spørger lægen til dine gener, hvor langt du kan gå, og hvad der lindrer, og undersøger ryggen og nervefunktionen i benene. Lægen undersøger også pulsen i fødderne, fordi dårligt blodomløb i benene kan give lignende gener ved gang. En MR-scanning viser, hvor og hvor meget kanalen er forsnævret. Røntgenbilleder kan vise, om der er fremadglidning af en hvirvel eller ustabilitet, som har betydning for valget af operation.

Behandling uden operation

Mange med lette til moderate gener kan klare sig uden operation. Træning, der styrker ryg- og mavemusklerne og forbedrer konditionen, for eksempel cykling, hvor ryggen er foroverbøjet, kan øge den distance, du kan gå. Smertestillende medicin og vægttab kan også hjælpe. Spinalstenose er ikke farlig, og generne forværres ofte kun langsomt. Operation overvejes, når generne begrænser din gangdistance og hverdag betydeligt trods behandling.

Sådan foregår operationen

Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du ligger på maven. Kirurgen lægger et snit midt på lænden over det eller de niveauer, hvor kanalen er forsnævret, og skubber musklerne til side. Med fine instrumenter og ofte med hjælp fra et operationsmikroskop fjernes fortykkede ledbånd, knoglepigge og dele af hvirvelbuen, der trykker på nerverne, mens de bærende strukturer bevares så vidt muligt. Hvis der er ustabilitet, kan det være nødvendigt samtidig at stivgøre ryggen. Operationen tager typisk en til to timer afhængigt af, hvor mange niveauer der opereres. Læs mere om bedøvelse ved pladsskabende operation.

Efter operationen

• Mobilisering: Du kommer op at gå allerede samme dag eller dagen efter operationen. Mange mærker hurtigt, at benene er lettere.
• Indlæggelse: Afhængigt af operationens omfang og dit helbred kan du tage hjem samme dag eller efter et til to døgn.
• Smerter: Der er ømhed i lænden omkring såret i nogle uger. Tag smertestillende medicin efter planen.
• Løft og vrid: Undgå tunge løft og vrid i ryggen de første seks uger.
• Sår: Hold forbindingen ren og tør. Sting eller klammer fjernes efter 10 til 14 dage.

Genoptræning

Gang er den vigtigste træning i den første tid. Gå ture flere gange om dagen, og øg distancen gradvist. Du får et øvelsesprogram med hjem, og nogle bliver henvist til genoptræning hos en fysioterapeut. Øvelserne skal styrke ryg- og mavemusklerne og forbedre balance og kondition. Læs øvelsesprogrammet efter dekompression eller diskusprolaps.

Før operationen

Fortæl lægen om al din medicin, især blodfortyndende medicin, og om andre sygdomme som hjerte- og lungesygdomme og sukkersyge. Stop med at ryge, eller hold pause i ugerne omkring operationen. Planlæg hjælp i hverdagen de første uger, og sørg for, at en voksen kan køre dig hjem. Følg de fasteregler, du får sammen med indkaldelsen.

Hverdag og bilkørsel

De fleste kan klare lette daglige gøremål efter få dage. Tungere husarbejde og havearbejde bør vente seks uger. Du må køre bil, når du kan sidde i den tid, turen varer, og ikke længere tager stærk smertestillende medicin. Er du i arbejde, kan du ved let arbejde ofte vende tilbage efter to til fire uger.

Resultat og risici

De fleste oplever, at smerterne i benene mindskes, og at de kan gå længere efter operationen. Lændesmerter bliver ikke nødvendigvis bedre. Med årene kan forsnævringen komme igen på samme eller et andet niveau. Der kan opstå komplikationer som infektion, blødning, rift i nervehinden, påvirkning af nerverne og ustabilitet. Læs mere om risiko ved operationen og i informationspjecen om pladsskabende operation.